OM BLOGGEN


Hvad skal jeg sige.

Jeg læser alt … og jeg samler på bits and pieces, fra det jeg synes, jeg kan bruge, men bruger det aldrig, fordi jeg altid glemmer, at jeg har gemt det sammen med med artikler, overskrifter, flyers, snap shots, posters, gamle bliletter, anmeldelser og alt muligt andet – det ligger i bunker rundt omkring indtil det finder vej til en eller anden skuffe for til sidst at blive smidt ud når skuffen engang skal tømmes, fordi man flytter eller fordi skuffen skal bruges til underbukser, strømper eller måske bilag, kvitteringer, visitkort og andre vigtige forretningsdokumenter, der også på et eller andet tidspunkt ryger ad helvede til fordi det alligevel ikke er så vigtigt…

Alt det forsøger jeg at samle her, med kommentarer, indfald, vinkler og meget, meget andet.

 

Sådan indledte jeg denne side for et par år siden.

Da var det anden gang jeg opdaterede OM BLOGGEN. Ikke fordi der var noget galt i den oprindelige beskrivelse jeg lavede i tidernes morgen – dengang bloggen lå på BLOGGER og mest af alt var en prøveklud – eller en prøveblog – jeg legede med for at få erfaring med mediet.

Der er heller ikke noget som helst galt med ovennævnte beskrivelse og resten af den oprindelige beskrivelse.

Jeg bruger stadigvæk bloggen som en digital opslagstavle.

Men sidenhen er der opstået en række andre blogs i mit liv – blogs som er mere emnerelaterede og derfor indeholder en del af de poster der i sin tid fandt vej til Tingstrups Blog.

Jeg er blevet meget mere Social Network Rutineret

Hele mit social networking liv har ændret sig. Det har fået en form med tilbagevendende rutiner, dårlige vaner og pludselige indskydelser. Mine blogs er en del af dette – det letteste måde at forstået på er devisen: Hver blog til sin tid.

Konkret betyder det eksempelvis at alt hvad der finder vej til Tingstrups Blog er på dansk. Det eneste medie hvor jeg kommunikerer på mit modersmål. Dette gør jeg dels for at vedligeholde mit skriftlige dansk (jeg bor i Kathmandu & Yangon). Men også fordi dansk åbenbart er en helt naturlig måde at selektere stof på. Nogle gange aner jeg faktisk ikke at jeg posterer på dansk – det finder først ud af det efterfølgende når eksempelvis min BLOG GURU Ronnie kommentere: Hvor er denne historie ikke på engelsk. 

Med andre ord – indholdet finder nærmest vej til denne blog ad sig selv.

Jeg er blevet blevet Blog Voksen

Alle Jer der blogger vil sandsynligvis give mig ret i een ting: De første mange posteringer har karakter af fis og ballade. Sådan var mine første posteringer i hvert tilfælde.

Men i takt af at ting sker mere eller mindre automatisk tager indholdet form. Jeg har ganske enkelt fundet ud af at mine poster de seneste par år har fået mere karakter – og/eller form. De bliver mere eftertænksomme, jeg bruger mere tid på hver enkelt postering OG så handler de mere og mere om forskellige aspekter af mit liv. Musik, litteratur og kultur generelt fylder en del af mit liv. Det gør mad, rejser og IT også.

Så ikke overraskende fylder dette stofområde meget – og ikke overraskende har det noget med mit professionelle liv at gøre. Jeg har og er så privilligeret at jeg altid har arbejdet med det jeg interesserer mig for.

Arbejde i sig selv en en anden af min interesser – og derfor en meget central del af mit liv. Men mens den mere professionelle side ligger på hhv LinkedIN og min og Annette’s professionelle blog: Toga Care Aps kommer der mere og mere indhold, der handler om de projekter jeg har været involveret i gennem tiden (og det har været mange).

Dette er sket tilfældigt: Venner fremsender et Julebryg billede, jeg falder tilfældigt over et satellitfoto af Tuborg Labyrinten på Pile Alle, læser en historie om Musikbranchen osv. Ting der får mig til at reflektere og inspirere mig til at komme med historien om, historien bag osv. Alle de bløde sider bag de professionelle projekter der fremgår af LinkedIn mm.

All in all: Tingstrups Blog kommer mere og mere til at afspejle den private side af Tingsrtup

Jeg har valgt at lade alle min tidligste posteringer blive her på bloggen. Selv om de til tider er krumme-tæer-agtige regner jeg med at de bliver sjove at kigge tilbage på.

Det er min blog.

ÉN TING!
Du har selv valgt at klikke ind på siderne – tak for det, håber du finder noget der interesserer og/eller inspirerer dig. MEN hvis der er ting du er uenig I, ting du bliver fornærmet over at læse… tja, hva’ ska’ jeg sige. Så må du klikke dig ud igen.

Dette har været et afsnit der har fulgt med denne blogbeskrivelse siden starten. Og den vil følge mig til det sidste punktum. Du er her af egen fri vilje.

 

2 thoughts on “OM BLOGGEN

  1. Hej Thomas og anette
    Jeg er ikke helt klar over, hvordan kommunikationen virker her. Men landet ligger sådan, at en af mine hjælpere Line Antoft og hendes mand Martin Ploug skal til Nepal i februar for at klatre på is. De er erfarne bjergbestigere. Martin faldt ned fra en bjergkam i Kina for et år siden, men hans medklatrer var heldigvis snarrådig og hoppede til den anden side, så han dannede modvægt.
    Jeg har fortalt om Tings Hotel og Teahouse, og de vil gerne bo hos jer, hvis I har faciliteterne klar. De ankommer, mener jeg 6-7. feb. og vil gerne være i Katmandhu en 3 dage og så bo hos jer, når de kommer tilbage fra klatreturen.
    De arbejder begge med kajakudlejning og kajakhotel i Amager Strandpark. Søde folk.
    Store hilsner fra mig og det flade land
    kh
    John

    Like

  2. Pingback: Om det hye header pix. | Tingstrups Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s