I dag for 27 år siden blev J-Dagen til

Havde en sjælden Snebajer snak forleden

En af fordelene ved at have rykket basen fra Kathmandu til Lissabon er at du nu har venner der ‘dropper’ forbi. Som min gode ven Hans-Henrik forleden ifm den netop afsluttende Web Summit.

Af forskellige årsager blev det ikke til den kvalitetstid jeg havde regnet med, men det lykkedes os at få en herreaften med en masse snak om arbejde, vores projekter, livet generelt og naturligvis en masse røverhistoirer fra gamle dage. Som eksempelvis Snebajeren aka Tuborg Julebryg.

Er du klar over, hvilket julemonster, du har skabt! kom det fra Hans-Henrik da vi befandt os i starten af 90’erne.

Julebryggen var åbenbart blev sendt på markedet nogle dage tidligere under den sædvanlige J-Dags hurlumhej, hvilket fik tankerne tilbage til en legendarisk J-Dag aften vi havde sammen. En aften som Hans-Henriks Grønne Bude helt uventet kom til at spille en lille rolle i. J-Dagen i 1993 hvor Vesterbrogade omkring Hackenbusch blev omdannet til krigslignende zone – dog omringet af øl og kærlighed.

Julebryg.jpgSidder tilfældigvis og nyder morgensolen over Tejo River med en kold Tuborg Julebryg som Annette lige har hjembragt fra sit TingsTing Kashmere salg i København. Jeg hygger mig med at læse den danske presses dækning af årets J-Dag (må jeg anbefale Googles News Alerts) og overraskes over 2 ting. Den første er hvor billigt og kommerciel, begivenheden virker. Det var den sandsynligvis også for 27 år siden – men dengang var jeg nok for nær på det hele. 8 år i Asien har gjort mig godt – nu forstår jeg  bedre Hans-Henriks Monster sammenligning.

jydskevest_1Hvorfor falder sneen egentligt i November?
For syvogtyvende år bliver det traditionsrige event J-Dag afholdt fredag den 3. november, hvor nissemænd og nissepiger traditionen tro uddeler gratis Tuborg Julebryg klokken 20.59 på beværtninger i hele landet.

Men hvordan er det nu lige historien om J-dag blev til? Læs og bliv klogere her…

… skrev Frederikke Lillefrøj i Jydske Vestkysten 2 november 2017 uden at give læserne svaret på hvordan J-Dagen kom til verden.   

Den anden ting, der overrasker mig, er at der overhovedet ikke er et eneste medie, der ved hvordan begivenheden blev skabt. De holder sig ikke tilbage med at kalde begivenheded for Danskernes yngste Juletradition – nogle kalder den sågar Danskernes største….  så set i det lys er det underligt, at der ikke er en eneste, der har har undret sig over hvodan en kommerciel begivenhed kan blive så stor, som den er. Der er trods alt bare tale om lanceringen af et ølmærke. Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg blandt de omkring 50 pressehistorier, Google News havde sendt mig, og så Jydske Vestkysts overskrift: Hvorfor falder sneen egentligt i november. : Glæden blev kort, da avisen  overhovedet ikke kom ind på noget, der ligner historien bag denne unge Juletradition.

 

cropped-snebajer-lystavle
I aften spiller Danmark en skæbne kamp mod Irland. Det gjorde Danmark også i 1991 i EM kvalifikationskampen mod Jugoslavien i Københavns gamle Idrætspark. Den practical Joke jeg lavede på koncernens daværende direktør Poul Johan Svanholm, fik for alvor snebolden til at rulle. Var den også årsagen til at Danmark vandt guld ved EM året efter?

 

iconTuborg Julebryg sidder solidt på øltronen

Salgsstatistik for sidste års ølsalg viser, at det er den klassiske Tuborg Julebryg, der sidder solidt på markedet med en volumeandel på 34,51 pct., mens den anden mest populære julebryg er fra Ceres – Hvidtøl Jul, efterfulgt af Harboe Julebryg med henholdsvis 8,64 pct. og 7,78 pct. i volumeandel.

… skriver Gro Høyer Thielst i Børsen den 3 november 2017

 

Den tredje ting, der overrasker mig, er hvor lidt Snebajeren sælger.

Tallene fra det år Hans-Henrik og jeg sladrede om – Hackenbush året – husker jeg nemlig klart og tydeligt. Det år viste sig nemlig at ikke alene at blive min sidste kampagne for Tuborg Julebryg – det var også året hvor vores PR anarki og J-Dags aktiviteter gik op i en højere enhed.

I 1993 peakede Julebryggens distribution med en distributionsgrad over 100%. Og takket være et par dirty tricks i dagene op til juleferien – og ikke mindst den måde Tuborg Julebryg blev fremstillet på, lykkedes det Mega Bent og mig at presse den mill flasker ud af bryggeriet der fik det samlede salg det år til at runde de 40 mill flasker (de senere beregninger viste en smule over 41 mill – eller 13,5 mill liter Tuborg Julebryg) svarende til en markedsandel på 80-90%. Altsammen fra medio november til 31. december. Antallet af steder der var tilmeldt årets J-Dag havde forlængst passeret 1.000.

Det var derfor en overraskelse at læse i Børsen at salget i dag 8 mill liter. Jeg  ved godt at der er sket meget på det danske ølmarked. Men at andelen er så lav og at salget stort set er halveret siden start 90erne er overraskende.

 

Her er den historie, jeg havde håbet på at finde i Jydske Vestkysten

1-salgsdag-palmehaven1
14 November 1990. En historisk dag. Tuborg salg & marketing i Palmehaven sammen chaufførerne. Kjeld Petersen forreste række, nr 2 fra venstre havde sammen med Louis en væsentlig rolle i begivenheden.

Der er naturligvis en grund til at pressen ikke skriver historien bag J-dagen. Der er sikkert ikke længere nogen på Carlsberg, der kender begivenhedens historie.

De fleste tror sandsynligis at J-Dagen er fostret af et event og/eller reklame bureau og forestiller sig sandsynligvis ikke, at der er tale om en temmelig banal aktivitet, hvor den største hemmelighed er en blanding af  plat og svindel samt en masse kærlighed til Tuborg og den gamle ølkultur.

Tuborg Julebryggen havde stort set ikke noget marketingbudget da jeg i tidernes morgen jeg fik ansvaret for produktet. Og det budget der var, var disponeret til outdoor flere år ud i tiden.

Der var INGEN frie penge til noget som helst. Så derfor vi måtte vi bruge en masse ‘alternative tiltag’, utraditionelle og ‘gratis’ løsninger for at udnytte produktets kæmpe potentiale som eksempelvis J-Dagen, der var en 100% kopi af 80’ernes Beaujolais Nouveau tiltag, som jeg havde ødelagt mine onsdagsnætter med i årevis. Da vi havde ølbilerne og selv kunne skaffe folk til at køre dem ville en J-dag kopi stort set intet koste. Da vi envidere kun kørte ud til steder, der garanterede for underholdningen lokalt var der heller ikke omkostninger til dette. Og underholdningen på en kedelig onsdag – var hele omdrejningspunktet. Dengang var det nemlig ulovligt at give øl gratis.

Da jeg præsenterede ideen for Tuborgs daværende salgsdirektør Mogens Jønck, blev den bejet ned med det samme. Ikke fordi han ikke kunne li’ den – hvis jeg kender ham ret var han vild med den. Han var bange for konflikt med fagforeningenerne, fordi det var os funktionærer, der skulle køre øllet ud på chaufførernes biler.

Efter utallige ture som ølkusk i Kbh med efterfølgende exorbitant stort fyraftens ølindtag med chaufførerne i Penalhuset og Palmehaven, efter masser af ølspons til chaufførernes  julefester og efter betaling af et par taktiske regninger som et par strategiske personer havde liggende på Skt Peder lykkedes missionen:

Hvorfor er det ikke Tuborg Julebryg som københavnerne drikker i stedet for sur vin foreslog Indenbys chaufførerne til Keld Petersen og fagforeningsbossen Louis (der sikrede sine chauffører provisionen af de øl der blev kørt ud om natten) som herefter tog det op på chefmødet hvor Mogens Jønck naturligvis godkendte aktiviteten.

Så J-Dagen ville aldrig have været mulig at gennemføre bag et skrivebord- og ingen ville ane hvad de skulle stille op, hvis det var en ide præsenteret af et Event Bureau.

 

Hvordan kommer De Grønne Bude ind i billedet?

Da hele organisationen – dvs chaufførerne – var med på ideen blev Tuborg Julebryg til gengæld en kæmpe legeplads for Partners, der brillierede med den ene perle efter den anden. Og stort set alt hvad de leverede af ideer og tiltag i de år var ‘over stregen’ – og stort set det hele blev gennemført. Julebryggen var på det tidspunkt et lille undseeligt produkt, som ingen i koncernen interesserede sig for.

Et eksempel på Partners kreative løsninger (lystigt forfattet af Ludvigsen) var vores PR aktiviteter, der var et direkte frontal angreb på koncernens ualmindeligt kedelige presse udsendelser som jeg personligt mente var en direkte hån mod de journalister der modtog dem.

 

 

Partners alternative pressemeddelelser var løgn fra enden til anden.

MEN DE VAR SJOVE!

Og så kostede de ikke noget.

Jeg vidste at de aldrig ville forlade Vesterfælledvej hvis de røg ind over Informationsafdelingen. Derfor besluttede jeg mig for selv at udsende Ludvigsens vanvittige løgnehistorier uden at involvere hverken Monica eller Ole And (Sorry)…

I 1993 tappede Ludvigsen Snebajeren i mælkekartons, hvilket gav forsider og overskrifter i alle aviser og 20 minutters ‘redaktionelt’ indslag over for >1.2 mill seere til datidens ubetingede mest populære TV program Eleva2ren. Og hvis ikke jeg havde stoppet det ville CNN have bragt historien om vores revolutionerende emballage world wide.

1993 var også det år, hvor jeg måtte søge marketings spons fra Grøn Toborgs budget (mit hoved produkt).

Jeg brugte uudnyttede Grøn Tuborgs sponsorat af Hans-Henriks  Grønne og bade dem distribuerer vores hjemmeprdoducerede 6 timers Kalenderlys som alle tilmeldte barer og cafeer i københavn skulle have tændt på samtlige borde klokken 6 pm.

Alle budene endte på Hackenbush, der den aften fik Vesterbro til at ligne billederne fra besættelsen – dengang Istedgade ikke overgav sig – og resulterede i en bar regning det tog mig måneder at slippe af med.

Det var det vi sad og sladrede om forleden.

 

Historierne om Julebryggens og J-Dagens tilblivelse vil ikke gå i glemmebogen

 

Snebajer på Ølhylde
Det er ikke den originale Snebajer Mælke Kartin der står på carlsbermuseet. Den ene har Ludvigsen – den anden har jeg selv.

J-Dagen ville aldrig have blevet den succes den blev til uden pressemeddelelserne samt de utallige andre anarkistiske tiltag, vi gennemførte i årene fra 1989 – 1993 hvoraf flere af dem var dírekte fyringsgrunde og derfor ikke tålte dagens lys hverken dengang eller de efterfølgende år.

Men da Louis, Spaghettien, Kjeld Pedersen og mange af de gamle Tuborg Legender er ikke er mere og derfor ikke kan få problemer og med med min nære ven og soul mate Ludvigsnes sortie tidligere i år er der ikke længere nogen der til at fortælle alle de sjove historier fra dengang.

Herunder alle historierne der tilsammen er årsagen til J-Dagens eksistens.

Jeg har løbet skrevet dem ned – og nu lagt op på en Snebajer blog.

Så hvis du er er interesseret i at vide, hvordan det nu lige er J-Dagen blev til og føler dig skuffet efter at have læst Jydske Vestkystne så kan du læse dem her.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s