Art@Tings – hvad, hvorfor & hvordan?

Da vi åbnede Tings Tea Lounge & Lounge Hotel i Kathmandu, syntes vi kulturudbuddet var spændende og interessant. Efter et års tid fandt vi ud af, at det meste kedede os.

De kulturbegivenheder vi har oplevet, har oftest været pengemaskiner for de lokale arrangører, og sjældent formidling af den ny interessante kunst og kultur som de talentfulde unge vi elsker så højt hungrer efter. Der er altid en organisation og/eller en ambassade indblandet der har en anden agenda.

De fleste kunstnere og kunstarrangører laver kunst, der pleaser kulturstøtten. At skabe er ikke det primære mål – at få snablen i kulturstøttekasserne er det, de fleste går efter.

Det gør kunsten kedelig og forudsigelig.

Thomas Bjørn Tingstrup, Art@Tings

Vi involverer os i kunst og kulturprojekter, fordi vi ikke kan lade være. Og fordi vi tror på, at kunst og kultur er mindst lige så vigtigt som mad og drikke

Hverken Annette eller jeg er kunstspecialister. Og har aldrig givet udtryk for at være det. Vi elsker bare kunst og kultur og de folk, der er involveret i og omkring den verden.

Vores oplevelses-CV rummer ufatteligt mange udstillinger, koncerter, film, teaterforestillinger og masser af performances fra og over hele kloden. Og gennem vores mange kunstner- og gallerivenner fra alle verdensdele, samt mere end 30 års erfaring i at arbejde med kreative og kreativitet bredt, og kunst og kulturprojekter specifikt, har vi også et godt indblik bag scenen.

Vi er derfor ikke blege for at sige, at vi ved mindst lige så meget om kunstbranchen, som de bedste gallerier og samtlige kulturarbejdere i Kathmandu.

Det er den viden og indsigt, vi besluttede os for at fomidle gennem Art@Tings.

Sorte Rose af Christian Lemmerz

Art@Tings meets TingsTing: Art Pashmina by Christian Lemmerz

Art@Tings udspringer af Tings Tea Lounge & Lounge Hotel i Kathmandu i Nepal .

Tings – Tea Lounge Hotel – eller bare Tings, som folk i Kathmandu kalder stedet – er en forretningside vi fostrede for 15 år under siden vores 12 måneders jordomrejse.

Vi forlod København for at søsætte projektet i 2009.

Tings er i første omgang en lille hotelforretning, hvor vi ansætter og uddanner unge talenter til at køre forretningen efter almindelige forretningsprincipper. Indtjeningen bruger vi til at uddanne og udvikle dem så godt vi kan.

Samtidigt er Tings den platform, vi bruger til at involvere os i ungt talent generelt. Det være sig det lokale Start Up miljø, filmmiljøet, medieverden, samt de andre områder hvor vi  føler, vi – fra vores mangeårige karrierer – har tilstrækkelig erfaring med og indsigt i til at kunne gøre en forskel.

ReConceptionsOfJazz#14

ReConceptionsOfJazz – 18 gratis koncerter i Kathmandu ikke alene introducerede nepalesernes øRe for en ukendt genre. ReConceptionsOfJazz viste også nepaleserne hvordan man kan skabe en festival for meget begrænsede midler på ingen tid.

Med Art@Tings vil vi inspirere og motivere kulturinteresserede til selv at skabe kultur

Vi bruger en masse ressourcer på at hjælpe andre med deres kunst- og kulturprojekter.

Men vi skaber også vores egne kulturprojekter. Det er en af vores måder at inspirere andre på.

Ud over at inspirere nepaleserne ved at vise dem, hvad vi selv kan lide – det, vi savner – så de forstår os, når vi siger, at vi finder kunst- og kulturudbuddet i Nepal kedeligt – laver vi også egne projekter for at vise, hvor let det er, selv at skabe udstillinger, koncerter og festivals uden indblanding fra organisationer og ambassader.

Med andre ord – give dem et kærligt spark i røven.

International Musik Filmfestival 2013

Thomas VILLE se DIG om Brian Jonestown Massacre! Derfor lavede vi en festival. Fetivallen bleve skabt på og gennemført på 3 måneder. Den første af sin slag der er markedsført uden et budget. Social Marketing only!

I de år vi har været i Nepal, har vi taget initiativ til og skabt en række (for nepaleserne) banebrydende projekter som: ReConceptions of Jazz, Kathmandu InternationalMusikFilmFestival 2013, ArtPashminas by TingsTing, TingsNeverEndingCompilation, JazzForDummies samt en række andre større og mindre begivenheder indenfor genrer nepaleserne ellers aldrig ville få adgang til.

Billedkunsten udgør en stor del af Art@Tings indsatsområder

Det tog os godt to år, før vi lavede den første kunstudstilling med lokale kunstnere. Men herefter tog det os mindre end et par år at etablere os som et lille, seriøst alternativ til de få etablerede gallerier i byen.

Udstillingerne Prasad@Tings & Imagination@Tings er ikke alene blandt de bedst sælgende udstillinger i landet for ung lokal kunst – de er også de bedst eksponerede – lokalt og internationalt.

Med det Københavnske Art Space Limbo’s lokale version LimboNepal satte vi nye standarder for Curating, Creativity & Creating.

Featured Image -- 4020

Hvad sker der hvis man bringer kunstnere sammen fra to dele af verden og giver dem 100% frihed?

Art@Tings største resultat til dato har været, at vise kunstnerne, at det er muligt at lave kunst og kunstevents uden involvering af hveken sponsorer og/eller charity funds. At de unge selv kan skabe deres events uden involvering af andre. Fuldstændigt som deres jævnaldrende i resten af verden.

No Fucking Sponsors – vores kunstudstillinger er vores egne 

No Fucking Sponsors – Thomas’  foretrukne musikarrangør’s slogan fra 80’erne – er ledetråden i vores udstillingsarbejde. Ikke fordi vi har kommerciel berørings angst – SLET IKKE. Rent faktisk er arbejdet med kommercielle sponsorer, noget af det, vi gennem vores egne events forsøger at lære kulturproducenterne. Men vi arbejder kun med sponsorer, der 100% respekterer den kunstneriske integritet.

For at få energien tilbage i den lokale kunst, skal kunstnerne kunne skabe det, de brænder for uden frygt for indblanding.

Why Powerty

Vi hjælper naturligvis hvis vi bliver spurgt. Det gjorde BBC og DR

You may think its about your heroes and thats OK. But why don’t you think big – to me Prasad is a Manifistation of a Generation. Call it that – the press will love it.

Thomas første råd da Sadhu-X fra ArtLab kontaktede ham omkring hjælp til Prasad. Prasad@Tings blev ikke alene den på det tidspunkt bedst sælgende kunstevent. Budskabet bragede ud i hele Nepal.

Vores involvering er ikke tilfældig. Alt hvad vi laver er baseret på vores erfaring, viden og indsigt.

Stort set alle udlændinge her i byen er her gennem en ambassade, en ngo eller en virksomhed. Og de er her oftest på tidsbegrænset kontrakt. Vi kom hertil alene, med vores businessplan og mere end 25 års erhvervserfaring fra den internationale forretningsverden med speciale indenfor medie, marketing kultur og start-up. Alt hvad vi laver, er skabt for egne midler.

Vores erfaring, indenfor det vi beskæftiger os med, sammenholdt med mere end 6 år i Kathmandu, er der ingen andre der har. Samtidigt er vi 100% uafhængige – vi betaler alt selv. Vi har heller ikke en diplomat karriere eller en fremtidig position i en International organisation at tage hensyn til – så vi er 100 ærlige i alt hvad vi foretager os.

Alt hvad vi skaber er ikke alene ærligt – det er også baseret på vores erfaringer fra vores kulturarbejde gennem tiden, vores viden om kunst og kultur og ikke mindst vores indsigt i den nepalesiske kulturkreds

Grunden til, at der skulle gå så lang tid før vi lavede vores første event med nepalesiske kunstnere, er ganske enkelt den, at den lokale kunstscene – set med vores internationale briller – er temmelig kedelig.

Dette er der 5 årsager til :

Årsag 1: Der udklækkes alt for mange kunstnere.

I forhold til talentmassen og kunstmarkedet udklækker Nepal’s kunstuddannelse alt for mange kunstnere. Der er ganske enkelt for få købere til alle de såkaldte kunstnere, der udklækkes.

Årsag 2: Kunstuddannelserne er et stykke fra international standard.

Eksempelvis bliver de studerende ikke undervist i kunsthistorie. Faget eksisterer ganske enkelt ikke. Så med mindre de studerende selv sætter sig ind i dette, er de lost.

Årsag 3: Det kommercielle kunstmarked mangler professionalisme.

Der er ikke meget at hente i det kunstmarked, de unge uddannes til. Gallerier, som vi kender dem fra den øvrige verden, eksisterer ikke. Dem der er, mangler profil og retning og har ikke hverken den fornødne kunstindsigt eller de rigtige internationale kunstkontakter til at kunne gøre en forskel. Deres styrke ligger primært i kontakter til de kulturansvarlige på ambassaderne og organisationerne samt kontakter til ‘Charity Funded’ Projekter i andre lande.

Galleriernes primære indtægter stammer i højere grad fra kunst- og kulturstøtte programmer, fremfor selve kunsten. Sidstnævnte er for de flestes vedkommende ‘blot’ adgangen til støtte.

Læg hertil alt for hyppige og tvivlsomt kurerede kunstudstillinger med oftest alt for mange tvivlsomme kunstværker, der er for rodet ophængt i for dårlige fysiske omgivelser. Markedsføring – helt specifikt social marketing – er en by i Rusland.

Årsag 4: Saglig kunstkritik eksisterer ikke i Nepal

Kunstscenens måske største problem er manglen på kunstkritikere, der ved nok om emnet til at komme med en saglig og perspektiveret kritik. Dette kom senest til udtryk i en grotesk artiklel om Aditya Aryal’s Kumari piece som Sophia Pande anmeldte i Kathmandu Post 7 Februar 2015 uden hverken forstå noget som helst af hvad værket gik ud på, eller værkets referencer til den kultur, kunstneren er en del af. Meget, meget pinligt. (Læs mit kommenterende indlæg her)

Årsag 5: Her er for mange ukvalificerede penge

Indledningsvist skal jeg slå en ting fast – her er masser af ærlig og god vilje.

Desværre er dette langt fra nok i et land som Nepal. Ud over generel indsigt i kunst og kulturarbejdet er det et absolut must at vide, hvad ting koster: Hvis man ikke ved hvad det koster at leje en OB VOGN, lave en hjemmeside, leje et lydanlæg, gennemføre Image Awards (landets største medie event) eller en taxatur fra Lazimpat til Thamel er det umuligt at gennemskue budgetter.
Og kender man ikke familierelationerne i Kathmandu er det umuligt at gennemenskue hvordan folk fakturerer til hinanden.

Der er ingen i den del af NGO, iNGO og diplomatverden vi har kendskab til, der har denne indsigt. Den verden har gennem flere år strøet om sig med penge i en sådan grad, at kunstnernes fokus har ændret sig fra kreativitet, initiavtiv og kunstnerisk drive til en hvad kan vi få af penge ud af projektet holdning. Alle ved hvor let det er at få fat i pengene…

Dette kom i den grad til udtryk under vores LimboNepal projekt.

Ved det første møde mellem Sophus Ritto og det lille hold unge Nepalesiske kunstnere, der udgjorde projektet:

Where do we get money for materials from… var nepalesernes opstartsreplik

Maybe we should get some ideas first… kom det resolut fra Sophus Ritto, hvorefter han samlede holdet og forsvandt ud i Kathmandu for at indsamle al den junk, der blev de væsentligste elementer i den kunst, de herefter kastede sig ud i.

Skræmmende og trists at være vidne til.

Det største fremstød fro Nepalesisk film nogensinde. I samarbejde med Cinemateket

Lørdag den 13. var kulminationen på vores 6 års Art@Tings arbejde

Viborg International Billboard Festival 2015 sluttede officielt lørdag den 13 juni. Aditya Aryal var blandt de 10 kunstnere, der var inviteret til at deltage i festivalen. Vi har benyttet lejligheden – og hans 90 dages visum til Schengen – til at lave en lille Europa Gallery Tour, så han kan skabe sig et internationalt netværk indenfor kunst- og kulturscenen. Netværk er nemlig forudsætningen for success.

Denne lille tour – er en kæmpe begivenhed for Art@Tings

Den markerer nemlig indgangen til en ny fase, hvor vi forhåbentlig får mulighed for at skaffe andre af de talentfulde unge, vi arbejder sammen med, ud i verden og samtidigt få mulighed for at få flere spændende og inspirerende projekter til Nepal, for alle dem der ikke komme ud i verden.

Vi arbejder som altid gratis og finansierer tingene selv. Derfor har vi brug for bekræftelser som den Aditya og hans kunst til at giver os fortiden. Det er nemlig den energi, der skal til for vores videre arbejde.

Det har vi fået nu!

Aditya Aryal - Galleri NB, Denmark

Aditya Aryal i Galleri NB, Viborg Danmark. Første udstilling i hans lille Europa Tourne

Art@Tings kunst- & kulturinvolvering i overskrifter

  1. Derfor er kunst og kultur interessant/relevant
    • Kunst og kultur inspirerer og motiverer og er især ungdommens talerør (musik, mode, billedkunst, film mm)
    • De unge generationer har brug for noget at se op til og vise vejen. Når kunstnerne er gode, er de generationernes rollemodeller.
  2. Al kunstinvolvering skal tage udgangspunkt i kunstnerens to væsentligste interesser
    • At kunne leve af sin kunst
    • At bevare sin kunstneriske integritet.
  3. Integritet & Levebrød. Det er spændingsfeltet mellem de to parametre, der skal optimeres for at sikre langtidsholdbar success.
    • Det vi leder efter, er alt det der påvirker os fra halsen og ned (Se Bukovski’s quote øverst i denne blog)
    • Helt konkret går vi efter universelle følelser, attitude, nyt, anderledes, uventet, ting der sætter ting i nye perspektiver.
  4. Det vi konkret bidrager med i de ting vi involverer os i er:
    • Vi motiverer & inspirerer på alle plan:
      Gennem timelange samtaler med nysgerrige og informationshungrende kunstudøvere, der vil vide mere om alt ny inden for emnet

      Gennem de udstillinger og arrangementer vi gennemfører uden leflen til hvad der normalt bliver arrangeret. Arrangermenter der fokuserer på det vi selv savner fra København, Berlin, Lisbon, Seoul og hvor vi ellers henter inspiration fra.
      Ved selv at involvere os direkte i projekterne: Vi laver alt fra at distribuere flyers, til at sætte lyd og lys op og rydde op efter arrangementer.Og så viser vi effekten af Social Marketing SAMT hvor let det er at lave selv UDEN omkostninger… Vi gør det ved selv at designe blogs, selv skrive indhold, selv oprette profiler på relevante platforme, selv at præge debatten og meget, meget mere.
  5. Vi hoster & promoter:
    • Tings Tea Lounge & Lounge hotel danner rammerne for en del af de events, der kræver en venue.

      Denne venue stiller vi til rådighed gratis, vi hoster åbningsreceptionen, vi promoter kunstneren og kunsten over for pressen, og varetagter iøvrigt alle de traditionelle galleri dicipliner. Igen for at vise hvor lidt der skal til – og hvor let det er selv at laver

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s