En helt almindelig onsdag i Kathmandu… another day at the office (et sjældent uddrag fra morgenens dagbogsskriblerier)

Onsdag den 22. april 2015, Tings, Lazimpat, Kathmandu, Nepal.
Morgenens Soundtrack: Mew +/- online.

+/- er ganske enkelt et af de mest fantastiske er albums, jeg har børt i umindelige tider. Det MÅ blive bandets helt store kommercielle gennembrud. Jeg kan virkeligt føle dem – Uzair mailede mig fra Ho Ch Minh, da deres første single blev lagt på nettet, Anne fra Paris spurgte mig forleden, om jeg kendte dem, og alle der hører Sattelite kan ikke lade være med at  nynne med…. de akkustiske version er til at tude over.Yes har ikke levet forgæves.

Mew har hele 3 tracks med på Tings Tea Lounges Ongoing 100 Track Compilation.

Inden du læser videre så lyt videre til nedennævnte (åbn i Soundcloud):

 

Det var på mange måder en underlig dag i går. Vi havde en masse små gennembrud på forskellige fronter

– hvis man kan kalde hændelserne det. Det første kom allerede, da vi vågnede – Mickey stod og gloede os ned i fjæset efter at have været forsvundet i to døgn. Det er det længste han nogensinde har været væk. Med lidt god vilje kan man godt kalde det for et gennembrud. Det er ligesom når ens unger er forsvundet for første gang… og så kommer tilbage.

We are normally a bit reluctant to have groups, as people who don’t book a room by them selves, might have different expectation than what we are offering. Fra vores svar til Everton 

Det næste gennembrud kom fra Everton – en eller anden engelsk fodboldsklub, der bookede 10 værelser (VI HAR 13) hos os for nogle dage siden.

Vi siger af princip NEJ til grupper. Det ødelægger stemningen. Men da vi ikke havde en eneste reservation i de dage, de vil have – og derfor ingen stemning at ødelægge – giver det faktisk rigtig god mening, at give dem værelserne – og så lade være med at udleje de resterende tre.

Det resterende problem er så bare vores andet princip: Vi vil ikke have Thamel party gæster, der drikker, doper og destruerer.

Annette og Dorje forfattede et fedt svar til dem med disse forbehold. Et svar man med god vilje godt kan betragte som en smule arrogant – især hvis man ved at turismen ligger mellem 25 og 40% under samme periode sidste år. Men vi vil altså ikke risikere noget.

Men de kom tilbage med bekræftelse på deres bestilling igår🙂

Ved nærmere eftertanke kan jeg næppe forestille mig en fodboldbegivenhed her i Kathmandu, der er interssant nok til at trække en flok britiske hooligans til Himalaya… det er sgu nok en flok pensionerede of invaliderede fodboldspillere der skal på eventyr. Jeg tror faktisk, at de er hyggeige og ærgrer mig en lille smule, over at vi ikke kan være til stede. De kan sikkert godt li’ et glas øl. Tror jeg vil pudse Phil på dem

WorldLink Sucks – og det tillod jeg mig at fortælle hele verden! Og det var åbenbart det der skulle til…

Mine frustrerede udgydelser på bloggen i mandags omkring Worldlinks behandling af os dagen før, bragede åbenbart ud i Kathmandu. I går eftermiddags blev Dorje kontaktet af Worldlinks hovedkontor. De ville vide, hvad der var galt – dvs høre hændelsesforløbet en gang til. Jeg gad ikke tale med dem – det hele stod jo på selv samme blog. De kunne jo bare læse den een gang til. Så Dorje klarede samtalen (jeg tror famtisk at hun syntes det var lidt fedt at det for en gangs skyld var dem der ringede til os og ikke omvendt)

Opringningen gjorde mig faktisk endnu mere frustreret.

Tænk at det er nødvendigt at drive folk til vanvid – drive dem helt der ud, hvor dem, der ikke har ordet i deres magt, måske bliver voldelige, Der hvor vi andre i stedet for får afløb ved at fare til tasterne og fortælle Gud-Og-Hvermand om, hvilken behandling vi har været igennem. Tænk at man skal drives til vanvid, før der sker noget. Vi har kontaktet dem i mindst 3 måneder omkring deres skide internet. I virkeligheden er det et ledelses problem. At et af Nepals førende brands ikke formår at sprede den begejstring og entusiasme som som andre fede mærker gør gennem deres system. Den lokale leder i Lazimpat er med garanti ikke ansat på baggrund af hans ledelsesmæssige erfaringer og kvalifikationer. Han har sandsynligvis bare gode forbindelser… trist for de unge, der nu får røven på komedie. Et konge eksempel på Nepals problemer. Så gennembruddet er so, so. For mit vedkommende er det interessant, at se hvor powerfulde de sociale netværk er. Netter kører dog stadigvæk ad helvede til.

Blogging er ganske enkelt fantastisk…

20150422_081001

Besøg fra mit gamle hood.

Med lidt god vilje er vores nye gæst Torben fra Wildersgade også en slags gennembrud. Godt nok ikke så meget for os. Mere for Ludvigsens Københavner Avis.

Torben er i Kathmandu i en uge – på vej videre til Kina. De første 3 dage havde han booket hjemmefra – så han kom direkte fra Kathmandu Guest House. Hans resterende dage bor han hos os. Inden han forlod Christianshavn læste han Københavner Avisen og faldt over et interview med mig. Det var åbenbart så godt og overbevisende, at han straks besluttede sig for at booke sig ind på Tings.

Jeg har altid ment, at lokal aviser har en fremtid. Jo mere lokal desto bedre. Jeg havde fuldstændigt glemt interviewet – så det var sjovt at læse. Og så er bladet iøvrigt online…🙂

Det helt store gennembrud fik jeg sent i aftes. Og det var på Art@Tings fronten…

Aditya har fået invitationen til Viborg International Billboard Painting Festival’s workshop, der starter allerede den 1. juni. Da vi allerede rejser om 9 dag får vi travlt med at hjælpe ham med visa mm. Og det er nærmest urealistisk at sætte noget op i et andet Europæisk land – men guderne skal vide at jeg vil forsøge.

Han kommer forbi til morgenmad lige-om-lidt. Så må vi se.

For os personligt er det fedt at se, at vores netværk virker. At det rent faktisk er muligt at lave kunstformidling uden en masse penge – CKU sender også nepalesiske kunstnere til Danmark. De skal undervise Københavnske forstads Kommuner i at lave stecil kunst. Vist nok for at holde de unge i kommunerne – væk fra København. Der er med garanti ingen i den organisation, der nogensinde har været i Herlev eller Helsinge…

Og så det sædvanlige løse og faste

Her går jeg rundt og bilder mig ind at mine fordomme mest er på det humoristiske plan. Her må jeg så revurdere mig selv – for mine forventninger til Dr Pandeys Hostital var åbenbart ikke større, end at jeg blev blæst helt omkuldt da jeg besøgte Grand International Hospital i går. F*** et fedts sted. 200 senge og flere end 700 ansatte. Det ser mere overbevisende ud end Rigshospitalet. Gud ved om der er nogen, der ved det? Blogger ved førstkommemde lejlighed. Vil forsøge at tage fat i nogle rejsebureauer – der er ingen grund til at sende folk til Bangkok længere….

Gik igang med hjemmesiden til Dorje’s Homestay – Jeg kalder det for 4 Tibetan Sisters Homestay (men det er der ingen, der ved). Må se hvad hun siger til det. Hun skal se det, så snart hun kommer. Hvis hun kan li det, skal hun producere en masse billeder og tekster – det bekymrer mig sgu lidt. Det er nemlig ikke hygge, der præger hende.

Havde en god herboende ven forbi i går…

Mine Worldlink frustrationer – eller snarere mine udgydelser omkring dem – ramte åbenbart en masse andre herboende udlændinge. Han er lige så fucked som jeg er. Han kæmper både med vand, el og nettet…. to dage har han brugt på bureaukrater til ingen verdens nytte.

Alle os der har været her tilstrækkeligt længe, levet et normalt liv og har forstand på det vi laver er alle ramt af mismod. Der er ingen der længere tror på Nepals fremtid.  – jeg føler mig helt dum ved tanken om hvor naiv jeg har været, at jeg først nu er ved at komme til samme konklusion.

Faktisk er det ikke kun hos os udlændinge. De af vores nærmeste nepalesiske venner – dem der har det talent, der skal til for at gøre en forskel vil alle væk.

Og jeg forstår dem godt. Der er ingen – INGEN – fremtid for dem, indenfor den tidshorisont jeg kan gennemskue.

Mad er altid godt

Annette – min store kærlighed – har lavet nogle helt fantastiske chicken satays. De bliver snart sat på vores nye opdaterede menu!!!

Og så den helt store nyhed. Juni, Juli og August skal der leges med mad. Johan Borgen – nyudklækket mad-et-eller-andet skrev til os for nogle måneder side og spurgte, om han måtte komme forbi og lave mad. Vi ELSKER initiativ. Så hvorfor ikke.

Lige som vores netop afsluttede LimboNepal projekt aner vi ikke, hvad der kommer til at ske. Vi sætter Johan og Jit sammen. Så må de 2 og resten af Tings lege mad… Det bliver helt fantastisk.

We Love Play Food – Nyd dagen – hele dagen.

#menandcoffee & Aiaiai & Mew @ TingsHotel

#menandcoffee & Aiaiai & Mew @ TingsHotel

 

PS

Havde Alex forbi – hende sagde vi farvel til i aftes. Check hendes helt forrygende web projekt MenAndCoffee – et af de mes happening projekter på Instagram der nu rulles ud kommercielt. Hun bor naturligvis hos os. Husk #Menandcoffee

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s