CODA: ReConceptionsOfJazz #14

Reality Check.
Sol, strand og bølgeskvulp godt krydret med Dexters sprøde tobakstågede toner fra Montmartre ’67. Der skal åbenbart 3 dage i ingentings land og en lille uge uden tilsætningsstoffer for  at hjerne slippes fuldstændigt fri.

Jeg dedikere denne dag til Jazz

Vågnede til Jazz er lige stået op til jazz og er lige blevet klar over at hele den søvn jeg netop har sluppet taget i har været gennemsyret af jazz.

Ikke nok med det – omdrejningspunktet siden jeg skvattede omkuld sent i har været jazz i Nepal og helt specifikt ReConceptionsOfJazz#14.

Som jeg med garanti har nævnt tidligere har jazz været et af de områder jeg drømte om at gøre noget ved i Nepal:

I 2012 havde jeg et konkret projekt hvor jeg dels ville introducere Nepaleserne for en side af jazzen de ikke kender. Og så ville jeg introducere dem for de helt basale højdepunkter i Jazzens historie. Ting vi andre tager forgivet er totalt tåge for Nepalserne.

Som eksempelvis den anden dag hvor jeg spurgte Kamal og pegede på det kendte ikon portræt af Che der var printet på det svedbånd han bar om sit venstre håndled:Bob Marley! sagde han med den største selvfølgelighed i stemmen, og gloede dumt på mig.

Det svar jeg efterhånden har fået hundredevis af gane i de mange år vi har været i Nepal.

Så med det i baghovedet kan jeg sgu godt forstå at der ikke kom et øje da vi præsenterede Personns og Kirsten Malones verdenskendte jazz portrætter ved vores allerførste Art@Tings udstilling tilbage i 2011. DER ER GANSKE ENKELT INGEN I NEPAL DER KENDTE OG KENDER TIL JAZZ.

Jazz er som madlavning. Jo mere du ved desto modigere bliver du. Du tør lytte mere og kan efterhånden smage referencer til tidligere retter, høre klange fra eksotiske himmelstrøg og dufte temaer fra tidligere tider… Det er noget af dette jeg vil jeg give Nepaleserne.

Mit første tiltag var et lille program som jeg naivt sendte til CKU for at høre om de var interesseret i at spytte i kassen. Naturligvis var de det – men de ville lige høre om programmet ikke kun udvides så budgettet kom fra de 25,000 kr jeg havde spurgt til til de 100,000 kr som var en grænse bestyrelsen administrativt kunne godkende – og godkende hurtigt.

Wauw tænkte jeg – på det tidspunkt var der 10 måneder til den foreslåede periode. I det tidsrum kunne jeg mindst fordoble budgettet gennem lokale sponsorer.

Med hjælp fra venner og musikere i Danmark strikkede hurtigt programmet Jazz for Dummies sammen.

Projektet var ganske enkelt forrygende og kun muligt fordi alle involverede bare skulle have flytix betalt og at vi havde masser af tid til at hente flere penge lokalt og ikke mindst tilføre flere programelementer.

Projektet druknede desværre det i bureaukrati og online registreringer og cyklede rundt i kontorerne i Danmark for til sidst at ende på en agenda, der ville blive behandlet efter sommer… Da røg den planlægningen der dels ville sikre maksimal synlighed i Kathmandu og Danmark, dels sikre maksimal formidling & musik og endelig sikre lokale penge der mindst ville matche dem CKU blev spurgt om. Bonussen var et projekt der kan vise lokale hvordan man strikker en festival sammen i en ‘normal’ verden.

Jeg satte derfor med det samme projektet på stand by – det var for godt at skrinlægge.

Jazz for Dummies var inspirationen til ReConceptionsOfJazz

Arbejdet med Dummies var meget inspirerende og fyldt med super energi og det der motiverede mig til ReConceptionsOfJazz som langt fra når samme højder som mine ambitioner, men som trods alt har lagt et frø til et eller andet som jeg håbede kunne blive platformen til Dummies projektet

Men i går begravede jeg det oprindelige projekt for good.

Den ene af min legekammerater Mxll døde i 2014. I går Ib Skovgaard billetten til de evige Jazzmarker.

Kære Ib – tak for masser af inspiration, masser af hygge, fede (men for få) projekter og masser af Jazz.

RIP

 

Nærværende lille historie er skrevet til Dexter Gordons The Squirrel

 

ReConceptionsOfJazz indlæg:

ReConceptionsOfJazz #1: DJazz, DJazz og mere DJazz… eller The birth of a festival.

ReconceptionsOfJazz# 2: Herligt med de mange positive tilkendegivelser.

ReconceptionsOfJazz #3: Vi er sprunget ud af skabet – jeg ved godt at Pride starter i dag. Men det er altså ikke det skab.

ReConceptionsOfJazz #4: ‘Man you’re old’… det er fra børn, fulde folk og kids fra Borneo man skal høre sandheden.

ReConceptionsOfJazz #5: Befri mig for nepalesiske medier – de er en farce.

ReConceptionsOfJazz #6: Gennembrud på flere fronter… 

ReConceptionsOfJazz #7: Har brug for et break.

ReConceptionsOfJazz #8: Idioti, grådighed eller det der er værre – velkommen til Udviklingsverden? 

ReConceptions Of Jazz #9: Kan sgu stadigvæk ikke komme mig over skuffelsen med Jazzmandu forleden. 

Reconceptions Of Jazz #10: Fra Lisbon anno 2014 til Kathmandu anno 16. hundrede grøn-langkål. 

ReConceptions Of Jazz #11: Morgentanker fra Tings Tea Lounge.

ReConceptions Of Jazz #12: Efter en kæmpe fiasko kan tingene kun gå en vej.

ReConceptionsOfJazz #13: Vi fik hul igennem.

ReConceptionsOfJazz #14: CODA.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s