Hvor ofte har du mulighed for at se effekten af dine blog posts?

Jeg blogger ikke for at få noget ud af det  – jeg blogger fordi jeg hygger mig med det, elsker at læse andres blogs og – for denne blogs vedkommende – fordi det er en god måde at dele oplevelser på.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke over effekten af en blog post.

Det har jeg nu.

For første gang nogensinde har jeg haft mulighed for at se effekten af en blog post fra det øjeblik jeg trykkede ‘Publish’ til det ønskede resultat forelå.

I dag er det 74 dage siden vi underskrev en salgsaftale med EDC i Tisvildeleje omkring salget af vores sommerhus i Tisvildeleje.

Vi har naturligvis en interesse i at sprede salgsbudskabet i vores netværk. Men i stedet for at sprede linket da sagen blev annonceret på EDC’s forskellige platforme den 25. februar, besluttede vi os for at vente til et mere optimalt tidspunkt – nemlig en uge før påske hvor sommerhusfolket begynder at røre på sig.

Og i stedet for bare at sende det sædvanlige link skrev jeg min egen personlige historie om huset – og ikke mindst om hvor meget vi holder af det. I denne lille post linkede jeg naturligvis til opstillingen hos EDC.

Den 2. april postede Annette og jeg: Vi sælger Det Lyserøde – Det ældste hus i Tisvilde! i vores forskellige sociale netværk.

For sjov skyld registrerede jeg lidt af effekten fra Facebook hvor 25 af vores venner ‘SHARED’ blandt deres venner.De har tilsammen over 14,000 venner!

Resultated overgik mine personlige forventninger (der er tale om et skide sommerhus!) – se her:

 

Blog effect

 

Antallet af personer er naturligvis langt større end ovennævnte viser. Jeg har ikke registreret reach fra Twitter, LinkedIn og +G med som er mine foretrukne netværk. Så disse skal naturligvis tælles med.

Det er svært at forholde sig til tal man ikke kan relatere til noget. Men de personer der klikkede ind i de tre dage jeg registrerede, udgør 60 % af alle der har set salgsopstillingen på EDC’s hjemmeside (5,191 har klikket ind på sagen) – det synes jeg er imponerende.

Jeg aner naturligvis ikke om det ville have give samme effekt hvis jeg bare havde spredt EDC linket – men tvivler.

Der er alt for mange ejendomsmæglersager i omløb i mit eget netværk til at jeg reagerer på dem. Og jeg ved at en ‘god’ blog post giver trafik. Endeligt tror jeg at min blog post i dette tilfælde efterlader folk med en anden – positiv såvel som negativ – oplevelse af huset.

Jeg kender naturligvis ikke værdien af de enkelte ‘klik’. Der er sandsynligvis mange der klikker ind af ren og skær nysgerrighed – fordi de vil have et lille inblik i hvordan vi lever. Folk som aldrig vil købe et sommerhus. Men dette er i virkeligheden ligegyldigt for denne historie – den drejer sig nemlig om de sociale netværks power.

Huset er nu officielt solgt!

Og til nogle herlige kreative menneske med masser af unger der vil tilføre Det Lyserøde lige så meget liv som vi selv har gjort det da det var en del af vores liv.

Vi kan så bruge vores nye mentale og sociale overskud til at sprede liv og glade dage i på Tings i Kathmandu og hvor vi ellers ender med at lave et eller andet.

Nedenfor kan du se den del af forløbet der ikke kan registreres i et regneark

Tillykke til de nye ejere og super mange tak for hjælpen til EDC i Tisvilde som vi kun kan anbefale.

15. april:
2. gangs fremvisning. Kunde er meget, meget interesseret og har sin egen håndværker med.

28. april: 
Underskrevet aftale fremsendt til køber

4. maj:
Nu er der underskrevet! Tillykke med salget – køberne er bare så super søde – jeg kunne ikke lade være med at lade dem selv sætte “solgt” på skiltet – og det blev naturligvis fotograferet – blot til hyggelig info🙂

9. maj:
Nu kan du godt købe flybiletter.

1. juni
Overdragelse af huset!

One thought on “Hvor ofte har du mulighed for at se effekten af dine blog posts?

  1. Det er IMPONERENDE – og super at få bekræftet effekten. Det kunne være interessant at undersøge effekten af overskriften (som var god) og foto…

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s