Back on the blog… tågetanker

Tingene går sgu stærkt – har forsømt bloggen men ikke skriveriet. Tingsblog, dagbogen og kommentarer her, der og allevegne har åbenbart fået højere prioritet.

Men har lige et spørgsmål jeg lige skal skyde af…

Hvad gør man når man befinder sig præcis i den drøm man ar besluttet sig for at realisere…

Her til morgen overhører jeg Muskhan tage ordre på morgenmad.

Da Muskhan kom hertil (Tings) for 4 måneder siden lignede hun mest af alt en hund der havde fået tæv. Hun kunne ikke sige et eneste ord engelsk eller Gø for den sags skyld.

Nu jokede hun og fik vores gæster til at skrald grine (han er fra Holland og hun er fra Mexico)… efter bare tre måneders engelsk kursus taler hun engelsk og gør som bare fanden hun er skrubsindsyg). Alt sammen finansieret af de penger der kommer ind hos Tings (og en del af vores egne LOL).

I går sad Rune paa terrassen og færdiggjorde sin lille dokumentar om sit fantastiske world music project: Globale Kompositioner der bringer ham til 7 lande for at optage lyde og/eller musik som han derefter skal komponere/samle til et værk.  I Loungen under ham sad Sascha og færdiggjorde den lille promo video han har lavet for Heartbeat – min gode ven Juju’s fede project… og om en uger tager han og fruen til Hongkong hvor han crasher hos Salvatore som han mødte i Tings køkken for en uge siden…

Folk mødes og SKABER og knytter kontakter i de rammer vi har skabt!

Og i går solgte jeg en historie til byens førende design/art/fashion magazine. En historie om vores ideer bag det hele og især Annettes design projekter som tager mere og mere form…

Og de fem eksemplarer af Kongstads Københavner jeg har fået Annette til at bringe til Kathmandu er nu udsolgt…

Altsammen ting der repræsenterer min drøm om at skabe et uhøjtideligt internationalt mødested hvor omdrejningspunktet er tolerence, kultur, omsorg og som økonomisk hviler i sig selv. Sidsnævnte er bestemt ikke tilfældet endu – men det går den rigtige vej – og det går hurtigt. Og det har været et helvede at føre ud i livet… og er stadigvæk er et helvede… men her er momenter af uendelig skønhed som min gode ven Troels ville sige.

Problemet er: Hvis man allerede befinder sig midt i det man har drømt om – hvad skal man så drømme om. Jeg er ikke engang 50

Hmm – måske et styrtbad i Tuborg på Upstairs i aften (hvor Rune måske sidder ind) kan give klarhed.

One thought on “Back on the blog… tågetanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s