Shhh – det er en hemmelighed.

hvem skulle tro at dette er Nepal?

Efter tre hektiske uger gik jeg – især Annette – på loftet og vægggene af rastløshed og indespærret energi. DET VAR LØRDAG OG DER SKULLE SKE NOGET!

Vores bil er endnu ikke færdig – så ikke noget med køreture til Nuwakot, Chitwan eller lignende.

I stedet besluttede vi os for at slå rastløsheden i lørdags ihjel med en søndagstur til Paulines Guest House.

Susanne anbefalede os stedet forleden efter en lille frokosttur med en veninde – og hendes lovprisning var overbevisende at det var bare om at komme afsted.

Det tog os 1t20 min at tage der til med det offentlige. Og havde vi vist præcist hvor stedet lå, kunne vi have gjort det på den halve tid. Og i bilen kan vi komme dertil på 20 minutter!

Vi ankom til en sen frokost som Pauline improviserede mens Pauline tog til Kathmandu for at shoppe.

Improvisere fordi det ikke er muligt at have mad til tilfældige gæster, der bare kommer forbi – beliggenheden er nemlig af en sådan karakter, at der ikke eksisterer gæster der bare lige kommer forbi. Altså lige bortset fra os.

Stedet er nemlig ufremkommeligt for biler. Derfor er det de færresete der kender det og dem der gør – ringer i forvejen for at sikre sig at der er mad, en seng mm. Det betyder også at alle varer slæbes frem, hvilket jo selvsagt sætter sine grænser for hvor meget man køber ind til at have liggende just in case

Sjovt nok viser det sig at det faktisk er samme hold, der producere de franske oste, man kan finde hos Délices de France udvalgte steder i Kathmandu. De oste som Francois startede op for 3 år siden og som Søren anbefalede på det varmeste inden han rejste tilbage til Danmark.

Stedet er nu udvidet med et lille Guest House med 3 værelser, som Francois’ søster Pauline driver med veninden Pauline.

Og ja – de to piger der kører stedet hedder begge Pauline.

Vi blev modtaget af et glas rødvin med Pauline i den anden ende. Den improviserede frokost var en forrygende ostetallerken som vi nød med en kold øl i skyggen under det udspændte tibetanske sejl, med udsigten ned over Kathmandu. Vi besluttede os på stedet at blive natten over. Guest housets første – og sandsynligvis eneste impulsgæster.

Så jeg vågnede op i morges ved foden af naturreservatet efter den første nat længe, hvor jeg har sovet igennem.

One thought on “Shhh – det er en hemmelighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s