Jeg vil bare ha’ en vej…

I mandags præsenterede finansminister Pandey budgettet for 2009/10. Det var natuligvis det gennemgående stof i landets tre engelsksprogede aviser, og sikkert også i de nepalesiske. Og fuldstændigt som i Danmark, var det ualmindelig kedelig læsning.

Republica ved godt at budgetter er kedelige. Derfor tog de et gamle journalistiske kneb i brug og stak en mikrofon i ansigtet på tilfældige folk på gaden for at få deres kommentarer.

Et af ofrene var Tek Bahadur Shresta, taxidriver, Ramechhap, Gushara, VDC:

Budget?

What budget? I have never heard of that.

Any way, I’m not that annoyed with the government, as it has connected my village with the road network. Now I don’t have to walk for one whole day to reach my village. I’m wondering if it could do the same with the electricity. I’m sure I would be more proud of the government if it could fulfill this wish.

Et relativt beskedent ønske fra manden på gaden i Nepal 2009.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s