New Bizz a la Kathmandu

Og vores pitch på Tourist 2011 kører på fuld fart – men uden at hverken Annette eller jeg aner hvor det kører hen.

Vi havde gennem et par uger forsøgt at få et møde på plads med chefen for det hele. Og det var komplet um,uligt at få mødetidspunkter ud af folk. Eller få informationer om hvorvidt mødet overhovedet blev til noget.

Så forleden træder jeg på kontoret om morgene da telefonen ringer – det plejer den ikke her. Det var Suresh der sagde at mødet med CEO’en nu var på plads.

He will see us at 1:30 pm.

Da var klokken allerede 11:45 og Teamet havde ikke brugt 5 minutter sammen på projektet. Annette og jeg er officielt hentet ned fra Danmark – af A.D. FACTOR som de store marketing specialister. Vi er altså Santos’ store trumfer – eller måske snarer hans hvide kaniner🙂

Men Santos var der ikke – han havde lagt sig syg.

Suresh rolle i projektet er uklar – lige bortset fra at det er ham, der via sin svigerfar har kontakten CEO’en for NTB (Nepals Tourist Board) og naturligvis til ministeren. Anden rolle kan jeg ikke umiddelbart få øje på.

Og Annette kunne jeg ikke få fat på. Selvføgelig kunne jeg da ikke det!

Så jeg skulle derfor fremtrylle et par sider til et møde jeg i virkeligheden kun var gæst til og hvis agenda var fuldstændig ukendt. Men et møde som tilgengæld var 100% afgørende for vores videre færd – og som realistisk set kan betyde ALT for Santos skræntende bureau.

Langt fra de bedste forudsætninger – især ikke når Annette og jeg faktisk har brugt en masse tid på projektet og allerede har en masse fede ting og konklusioner i ‘skuffen’.

Any way. Der var ikke andet at gøre end at flække noget genialt sammen og komme afsted. Det var åbenbart de betingerlser vi havde at arbejde efter – så det måtte bære eller briste.

Da vi stod foran NTB og så Suresh ankomme på sin MC kunne jeg sgu’ ikke ladevære med at trække på smilebåndet. Endnu en mødedeltager ankom – svigerfar som sad på bagsædet. Og som vi sidst så i bedste Bollywood stil opfører en af farcerne fra en klassisk Hindi film. Lige da han trådte af cyklen mindede ham mig faktisk om en meget tynd udgave af Robert Crumb.

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Mødet blev en katastrofe.

Suresh præsentered Annette og jeg på Nepali.

Vi anede ikke hvad han havde sagt, og gik i gang med vores præsentation hvor de to første slides (om os selv). Åbenbart lige akkurat det Suresh havde sagt…??!! – hvorefter svigerfar med skræmte øjne signalerede til os, at vi kun have fem minutter MAX og derfor skulle gå direkte til det punkt, vi ikke anede hvad var, fordi ingen havde fortalt os hvad vi skulle præsentere.

Og folk strømmede hele tiden ind og ud af døren. Diverse sekretærer med breve, invitationer, beskeder og vand der ikke var til os men til ministeren som sad i lokalet ved siden af… Samtidigt med at en anden dør gik op hvorefter det væltede ud med en masse andre folk, der spurgte den frodige og farverige kvinde, der viste sig at være ministeren om hvordan hendes bungy jump ugen før i New Zealand havde været… telefonerne ringede og svigerfar sad på kanten af sofaen og lignede en der lige havde skidt i bukserne.

Alt imens Annette sad i den stol der stod foran CEOens massive skrivebord og forsøgte at kæmpe sig igennem vores beskedne power point. Umulige og urimelige betingelser

Mødet var det mest vanvittige jeg nogensinde har været med til. Jeg troede jeg var med i optagelserne til en film og hvor Groucho Marrx ville komme væltende ind af døren og svine folk til hvad øjeblik det skulle være. Det gjorde han i midlertid ikke.

Så jeg sked på det hele og anlagde en mere direkte og provokerende attitude. Så da CEO’e spurgte mig om hvad vi synes om deres slogan Naturally Nepal – kunne jeg ikke sige andet en at det var et lorteslogan som solgte Nepal dårligt og langt fra præsenterede landets mangfoldighed af tilbud.

Naturally Nepal!!! Who cares about the nature?

Vi gik fra mødet med en aftale om at komme tilbag den 11. maj. og præsentere en repositioneringsstrategi af Nepal for CEO’en samt de 20 vigtigste af landets erhvervsledere.

I talked to the CEO You guys were really impressing. Sagde Suresh da vi evaluerede møde forleden.

Om denne konstatering er udtryk for Nepalesernes kendte måde at være velmenende på eller om det var et forsøg på at cover his ass over for Santos og Bibek ved jeg ikke.

Jeg har besluttet mig for at tro på ham. For det første fordi hans svigerfar til sidst på mødet slappede af og smilede og sad uden lort i bukserne. For det andet fordi CEO’en ligner en type der ikke gider høre bull shit og som ikke hører på andet dagen lang fra alle de røvslikkere og rygklappere han omgives af.

I DON’T GET IT!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s