Romerlys og rap i rumpen – Tannhaüser i 80’erne

Falder tilfældigvis over Hr. Sømod og mindes de fantastiske nætter i den nedlagte tæppeforretning i Tordensskjoldsgade.

Fra Ludvigsens fantastiske bog:

Plysmøbler og grønne vægge trækker natteravne til natklubben ”Tannhäuser” i Tordenskjoldsgade bag Det Kongelige Teater. Her hersker Jørgen Sømod, specialist i ekstra stærk spiritus. Han overtaler en fabrikant til at fremstille Absinth med en alkoholstyrke på 68 %. Absinth er især baseret på lægeplanten Malurt. Ved stadig nydelse kan den fremkalde Absinthisme, ”alvorlige nerveforstyrrelser”. I fortidens Paris kaldte man tidsrummet sidst på eftermiddagen for absinth-timen. I 1915 var det forbi. En række stater underskrev et fælles forbud mod den djævelske drik – dog ikke Danmark, her har den bare været glemt indtil nu.

Men det er ikke nok til at vække opmærksomhed og tiltrække gæster. Under passende pressebevågenhed introduceres Ugly Bugly. Ikke nok med, at den skal nedsvælges. Prøven er først bestået, når man stiller sig ved baren og trækker bukserne ned. Et romerlys anbringes mellem ballerne og antændes til tonerne af ”Gladiatoreernes Indtogsmarch” og slukkes med en sifon. Til sidst får hver enkelt tre rap i den bare med en ridepisk. Et gavekort til dette ritual bliver en yndet hadegave.

Blandt piskesvingerne er den falske Marquis de Sade i sølv, plastic og hårpisk. Han er landskendt, fordi han i 1963 fik fire et halvt års fængsel for at have taget 800.000 kr. af kassen i det brændselsfirma, hvor han var ansat. Hver krone spenderer han på fest og farver i sit overdådige hjem på Frederiksberg. Intet mangler, Jørgen Vase – hans rigtige navn – lader limousiner med sit flag på forskærmen hente sine gæster af det absolut bedre borgerskab, herunder kolleger fra firmaet.

Bevillingspolitiet og retssystemet gør sig til grin i 1986, hvor indehaveren, en tjener og en gæst hver idømmes en bøde på 300 kr. eller hæfte i to dage for ”krænkelse af orden og sømmelighed.” I alt når Sømod at skænke 620 styk Ugly Bugly.

Ugly Bugly
opskriften

Rød Aalborg akvavit
Æggelikør
Bananlikør
Blå Bols
2 centiliter af hver:
Et stænk Tabasco
Et perleløg
Et cocktailbær
Salt
Pris 1985: 60 kr.

6 thoughts on “Romerlys og rap i rumpen – Tannhaüser i 80’erne

  1. Hvilken bog refereres der til? Ludvigsens fantastiske bog? Jeg arbejdede i en årrække på Alléenberg hvor Jørgen Sømod ofte kom og har siden været meget fascineret af ham og jeg vil meget gerne læse om hans hedengangne udskænkningssted.

    Like

    • Morten,
      I sin tid laved jeg og min daverende makker (og nuvaerende ven) Troels Rasmussen en serie historiske DVD’er der hed Danskernes egen Historie. Serien blev meget successrig – saa vi udgav en raekke boeger inden for samme ‘univers’ – herunder Fester og Gaester som Jakob Ludvigsen skrev (http://www.dkhistorie.dk/view.php?template=publications&page_id=18) Det er den bog historien om Tannhauser stammer fra. Jeg var selv hyppig gaet paa stedet. Jorgen er i dag moentsamler/-handler og er ret let at inde..

      Like

      • Underbara Tannhauser där danskar som inte skötte sig genast blev avspisade som “en fuld svensker” och där vilsegångna öltörstiga och nyss avstigna i Nyhman med båten från Malmö vid försök att beställa öl möttes av den gode Lars Scannis kommentar “at det finnes mere end firehundre sted i Købehavns by der ville vara berett att servere öl men dette aer simplethen ikke et av di sted.” (reservation för stavning) varpå dessa vilsegångna dröp av och Tannhauser som (f.ö. sällan öppnade före tio på kvällen) åter blev en lugn och behaglig utskänkningsplats där man inte bara kunde dricka absinth och få smisk i rumpan utan faktiskt kunde njuta Nepalesisk betellikör såväl som femkornsbrännvin från Luzhou i Kina. Saknar det mycket och tänker emellanåt på dessa behagliga nätter jag tillbringade där … Hm, numismatiker .. jo jo … finns det ingen vänlig själ som kan citera något längre stycke ur den relevanta texten från Fester och gaester …

        Like

  2. Stamkunder fra før uglybuglytiden kunne undtagelsesvist få serveret en Wibroe flagbajer, hvis der kun var få eller ingen andre kunder. Den fik så halsen draperet i en papirserviet, “så folk ikke kan se, at du sidder dér og søber i en bajer.” Hvis man allerede var for fuld ved ankomsten, kunne man få en gratis kop kaffe. Jørgen Sømod var et stort menneske.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s