A house in the country


Er lige ankommet til Farm House Resort – vi fik pludseligt lyst til en dag væk fra Kathmandus stress og jag. Og i Nagakot er der den bedste mulighed for at se Hilayas bjerrygge.

Regnen væltede naturligvis ned fra de øjeblik vi kørte ind i Nagakot ny (eller hvad man ellers kan kalde de 6-8 huser derligger på toppen af det 2400 meter høje bjerg).

Men nu er vi tjekket ind i vores de luxe rum og har lige delt 2 ferskener som far her selv var nede og plukke fra et af de mange frugttræer der ligger for foden af det lille guest house.

Vi skulle dog lige indledningsvis igennem et par prøvelser før vi nåde til liggestolene…

Vores oprindelige værelse er fantastisk og med garanti stedets bedste, med masser af lys fra panoramavinduerne i værelsets store hjørne og stor overdækket terrasse hvor vi kan sidde/ligge i læ for regnen. Men da jeg lå i liggestolen og klar til at slappe af var der noget helt galt. Foran mine øjne var der noget der virkede meget genkendeligt – noget der fik mig til at tænke på Tisvilde. Vi kunne ikke se en skid andet end de træer som stedets ejere (østriger) har palntet uden for alle de lux rummene for at gøre dem ekstra de luxe. Så her kunne vi derfor sidde o+ glo på træer mens fattigrøvene i de billigere og mindre værelser over os kunne sidde på deres balkon over trætoppene og nyde udsigten over bjergene… Det er da humor!
Annette gik op for a skaffe os et ny værelse – det var ikke umuligt, men vi skulle vente 2-3 timer på rengøringen af værelset, en helt ubegribelig ventetid da stedet stort set er tomt.

Så afsted med mig – men i stedet for at hidse mig op, ville jeg tage lidt pis på dem.

Can I borrow a saw?

…spurgte jeg den unge fyr som Annette havde talt med 5 minutter tidligere. Da jeg fortsatte med at fortælle ham at jeg altså ikke rejser den halve jord rundt for at sidde at glo på de træer jeg kan glo på hjemme i min have, og derfor havde tænkt mig at fælde de to ferskentræer umiddelbart udenfor mit værelse kunne han godt se humoren (nepaleserne har modsat inderne fed humor).
Han tog mig ned og viste mig det værelse vi kunne få efter rengøringen. Jeg spurgte ham om det ikke var en god ide at rengøringsfolkene så started med det værelse vi skulle have, i stedet for de 5 øvrige på etagen som ingen gæster havde.

Det syntes han var en super ide – så nu sidder vi altså her og forelsker os i udsigten til rismarker, bjergtoppe, fugle osv. Altsammen omkranset af de mest dramatiske skyer man kan forestille sig.

Det er 2 timer siden vi forlod Thamel – vi snakker fra sort til hvidt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s