Morgen Juice i Kathmandu



Stik mod normalen fatter jeg nu pennen – dvs. mobilen som jeg skriver dette på – og nedfælder morgenens oplevelse mens den er frisk som en Grøn Tuborg fra kolonnen inden der sættes kapsel på (altså MEGET FRISK).

Morgenen har ganske enkelt været forrygende på sin egen stille måde.
Jeg har intet lavet andet end at dalre rundt… Dvs. jeg dalrede ned og fik en friskpresset morgenjuice på den meget lokale frugtbar omkring 6 am.

Det at drikke en morgenjuice her er faktisk lidt af en præstation – og her tænker jeg ikke på tidspunktet.

Præstationen består i at man først begiver sig igennem omgivelser der er så ubeskriveligt ulækre (lugt, syn, substans og alle andre dimensioner for ulækkerthed) at man mentalt skal befinde sig i et hul for at kunne fordøje noget som helst.

For efter nattens regn er gaderne en stor grød af mudder, halvråddent affald, kolort og menneskepis der stinker helt ubeskriveligt rædselsfuldt og får tårerne frem i øjnene – især fordi køer, hunde og høns roder om kap med de allerfattigste nepalesere efter Guderne ved hvad.

I denne most må man hoppe fra sten til sten for at undgå at placere sine pedaler midt i det hele, alene tanken om denne splat mellem tæerne giver mig koldsved. Naturligvis gled jeg på røven og nåede kun lige med nød og næppe – samt rækværket til nabo guest houset – at undgå at sætte mig pladask i det hele. Og naturligvis skete det hele lige foran tre lokale earli birds der sad og delte en smøg. De fik noget at tale med vennerne om resten af dagen🙂.

Hertil skal lægges en helt ubeskrivelig hosten, hakken og spytten fra alle omkring en. Rig som fattig stilig som lapset, mand som kvinde, ung som gammel – ALLE spytter. De mest ulækre og slimede klatter flyver om ørerne på en. Det havde jeg ganske enkelt glemt (eller fortrængt) siden vores første besøg i 2000.

Så derfor er det STORT overhovedet at kunne overtale de muskler der allerhelst vil tømme mavesækken til at reagere omvendt – at synke!

Frisk juice eller ej!

Men jeg kom igennem det hele let i låget og storsmilende, men med en stærkt beskadiget muskel i højre inderlår på grund af min affalds-mudderpøl-badutspringeri.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s