Kan man spotte talent i Kathmandu?

 

For to aar siden udstillede Bruno Levy hos os i Kathmandu – vores anden Art@Tings Event.

I dag udstiller han paa MoMa.

MLTR: Live in Yangon. En personlig koncertanmeldelse.

Det er hverken til at finde hoved eller hale i alle de tanker der for gennem hovedet på mig under koncerten i aftes.

For ikke at tale om virvarret i mit hoved i de få timers søvn jeg fik.

Selvom vi forlod venue efter koncerten og tog direkte tilbage til hotellet nåede klokken alligevel at psssere 1 am inden vi lå i sengen – en lille smule ærgelig over at være gået glip af en gang back stage boogie med drengene. Andrenalinen og kærligheden sad stadigvæk i kroppen og burde vel have fået lov til at blive sluppet løs… men mængden af folk der stimlede sammen omkring band rummet var ikke til at overskue. Og det var vores morgenfly til Bangkok heller ikke.

Koncerten med MLTR i aftes i Peoples Park ved foden af Swedagon var forrygende – en tour de force gennem 25 års ørehængere med en setliste som sagtens kan matche verdens allerstørste sangskriveres. Den eneste grund til at de ikke gør det at bandet ikke alene kommer fra Danmark – de kommer fra Århus i Jylland. Hvis Jasha havde været engelsk skulle vi tittulere ham Sir Jascha… sjov tanke.

Her må jeg nok tilstå at musikken ikke er min kop te. Og det er ikke bandets skyld. Men selv om min personlige smag går i helt andre retninger, kan jeg alligevel godt leve mig ind i musikken – og hvis man ikke bliver grebet af en stemning som den, der prægede koncerten i går, så er man følelsesmæssigt impotent. Jeg droppede min musikarrogance sniffede en bane af jorden under mine fødder og lod mig svæve med down the memory lane høj på kærlighed og eventyr… hver eneste af de 23 sange pirrede til min hukommelse og frembragte sjove minder…

Tænk at det er 25 år siden deres eventyr startede – og ufatteligt at deres eventyr fortsætter.

R E S P E K T!

Jeg er sandsynligvis en af de eneste, der har været med hele vejen – og med garanti den eneste der ikke er fan og som aldrig kunne finde på selv at spille deres musik, med mindre der har været en professionel årsag til det.

Dem har der til gengæld været en del af.

Jeg mødte bandet første gang i 1988 – i Århus.

Det er ikke noget jeg kan huske specifikt… dvs jeg husker bandet, kan erindre venue osv.

Men hvad angår  personer, hændelser mm er det helt andre ting jeg kommer i tanke om – og det er ved gud ikke noget der skal skrives om her.

Anledningen var den talentkonkurrence som Jasha referede til som oplæg til The Actor. En event jeg enten var involveret i eller skulle vurdere om jeg ville involvere mig i. Det er fuldstændigt uklart, da jeg var ramt af tømmermænd af en meget svær grad efter et par dages intensiv markeds research anført at Tuborgs mand i det århusianske Steen Nørager Larsen.

På det tidspunkt havde lige skiftet mit visitkort som Bankfuldmægtig i Amagerbanken ud med et hvor der stod Produktchef og Tuborg på. Som nystartet ølmand skulle jeg oplæres i den sjældne diciplin at kunne drikke en kasse øl om dagen og stadigvæk opretholde en arbejdsdag på mindst 12 timer, syv dage om ugen 365 dage om året. Den proces havde jeg åbenbart gennemført i en grad der kvalificerede mig til at tage kampen op med et lille århusiansk lortebryggeri. En af slagmarkerne var det lokale kulturliv. Og et af slagene var kampen om at få lov til at sponsorere Lokalbladets ambitiøse talentkonkurrence hvor de stillede en scene til rådighed for unge håbefulde talenter med stjernedrømme.

Og ja vinderne af konkurrencen det år var fire puddelhunde der gik under det håbløse navn Michael Learns To Rock. Et navn der sandsynligvis var inspirerets af datidens lige så håbløse navne som Johnny Hates Jazz eller Frankie Goes To Hollywood. Det var mere derfor at jeg husker begivenheden.

Heldigvis led bandet ikke samme skæbne som Johnny og Frankie. De var i den grad levende i aftes live in Yangon…

I’m not an actor I’m not a star…YET!

Århus anno 1988 var bare en af de mange flash backs jeg fik. Der var flere fra Medley.

Som sagt er der ikke tale om min favorit musik – men man skal være tonedøv for ikke at kunne høre hittene… og i går kunne selv en blind mærke musikkens power.

Myanmar har stort set været lukket siden dagene i Århus. Alligevel kunne publikum synge med på hver eneste nummer, hvilket er mig en gåde. Ikke at de kendte musikken – slet ikke. I de tyve år vi har rejst rundt i Myanmar, har vi hørt deres musik overalt. Det overraskende var at publikum kunne alle de engelske tekster. Det vi altid hører er nemlig lokale kopier på burmesisk…

Endnu en cirkel – vores venner Tin mailede os i morges…
Dear Anette & Thomas,. Have you arrived back home safe & sound. I’m assure you are pretty tired.. Thank you very much again for your tickets. By our self, that’s not possible to meet with MLTR group that much near by. When we retold to our friends, they were jealous of Thiri & me.
We really thank you very much.
Thiri & Tin.

Men der blev sunget igennem – og jeg holdt mig heller ikke tilbage. Især ikke ved numrene fra 1994 til 1998 hvor jeg arbejde på Medley og fik et forhold til bandet. Jeg havde ikke direkte noget med hverken dem eller deres musik at gøre bortset fra et stædig hype overfor min arrogante kolleger i UK der ikke kunne høre potentialet og derfor aldrig bakkede op om bandet og i stedet koncentrerede sig om E.M.F, Carter The Unsoppable Sex Machine, Terrorvision  og en masse andre ligegyldige bands der ikke eksisterer i dag…

Men jeg deltog aktivt i gennemlytningen af alt hvad der var i pipe linen. Herunder naturligvis alt fra MLTR. Så da Animals tonede frem røg jeg fluks tilbage til vores evindelige single diskussioner Det track var ubetinget mit favorit som første single fra Played On Pepper- en holdning jeg åbenbart var alene med, hvilket i øvrigt er totalt irrellevant da nummeret i aftes levede sit helt eget liv, der intet havde med 90′erne at gøre.

Og naar vi nu taler om musik med eget liv Someday blew me away. Hvor mange videoer kan holde til at vist 15 efter udgivelsen?

Ikke mange.

Men den sort/hvide version der blev vist i aftes virkede helt dugfrisk og langt bedre produceret end de efterhånden mange efterfølgende one take videos jeg har set. Jeg husker tydeligt de første møder hvor ideen blev kastet på bordet… og bekymringerne. Håber der er nogen der giver kreatørerne et ring og fortæller at lortet stadigværk holder!

Det er nu ikke rigtigt at jeg ikke blandede mig i arbejdet med bandet.

Jeg brugte faktisk en del tid på at formidle kontakten til Carlsberg, der på det tidspunkt ville profilere sig på musikken – især i Asien. Så her var det jo nærmest oplagt at formidle kontakten. Det var jo Annette der sad på den del af bryggeriets aktiviteter. Det udviklede sig til et gensidigt frugtbart samarbejde mellem band og bryggeri med koncerter, commiercials, promo visits og en masse andet.

Det kan godt være at bandet er 25 år gammelt. Men underligt nok – musikken virker yngre og mere frisk en jeg husker den.

Der er der to grunde til (måske tre).

Den ene er Jascha – han er en helt anden sceneperson en jeg husker ham fra 90′erne. Dengang leverede han ‘bare’. Ved koncerten i aftes kommunikerede han med publikum.

Her tænker jeg ikke kun på hans replikker og spontane udfald som: Myanmar… how does Michael Learns To Rock sound in your language?

1…. 2…. 3

MICHAEL LEARNS TO ROCK brølede crowden tilbage til expat crowdens store fornøjelse

Men Jascha befinder sig tydeligvis bedre på scenen end han gjorde i 90′erne. Hans kropssprog er med til at få musikken ud over scenen… Det klæder ham, bandet og ikke mindst musikken

It’s the silence that makes the difference… Gu’ ve’ om Jascha tænkte paa Miles Davis’ referencer til Ahmad Jamal?

Den anden grund er arrangementerne.

Jeg kan ikke sætte fingeren præcist på hvor forskellen er. Men hvis jeg sammenligner med Kathmandu for 18 måneder siden så har numrene mere kant. Mikkels guitar hæver musikken fra det til tider banale poppede til klassiske rock ballads som jeg sagtens kunne forestille mig i Ozzy Osbournes set- Up – (lyt eksempelvis til Heaven is My Alibi med Ozzy i tankerne)

Det jeg så ikke lige var klar over var at drengene lige har været på tour i Danmark… så det var et ekstremt velspiller band der var på scenen i aftes – i modsætning til det band der spillede i Nepal.

Her er det så jeg må have fat i endnu et flash back. Og et der ikke har noget med koncerten at gøre.

I lørdags stødte vi til bandet – vi havde egentligt tænkt på at joine dem til lydprøven. Men vi vidste at TV2 var oppe på Swedagon og skyde bandet til noget TV2 der vis bliver vis på Søndag.

Så vi tog derop….

For dem af jer der ikke lige kender Swedagon, så er det efter min mening en af verdens mest fantastiske bygningsværker… Eifeltårnet og pyramiderne kan godt pakke sammen. Pagoden er så stor at man ikke bare lige finder folk. Og det var naturlivis heller ikke tilfældet med Michael. Jeg for vild

I stedet mødte vi bandet på en nærliggende restaurant – hvor de slog tiden ihael med en middag indtil crewetd var klar til sound check  Her kommer jeg til at sidde ved siden af Troels!

Udråbstegnet er det nærmeste jeg kan komme reaktionen hos os begge. Vi kendte hinanden fra et eller andet sted… Og der skulle ikke mere end et par fadøl til at sætte navne og steder på vores fælles fortid. Ole Drejer, Inside The Wale, Rust, Bordfodbold, Eigen, Hunger, Dizzie, DM i Rock, TuborgBord osv…

Jeg nævner dette flash back fordi Troels måske er en helt tredje årsag til musikkens friske fremtoning… han lægger en god legende bund som provokerer Kåre. Og hans drengede stil gør sit til at musikken får liv til højre fra scenen. Samspillet mellem ham og Mikkel under Wild Women var helt anderledes end den version jeg husker – nærmest funk.. iblandet nogle fede Brian May agtige riffs.

Og disse riffs bringer mig så frem til cirklens midtpunkt.

Mikkel er den eneste fra bandet jeg har haft kontakt til gennem tiden.

Det startede under en koncert på Midfyens Festivalen – en af de mere kaotiske med en masse problemer med gearet. På et tidspunkt røg al lyden – bandet skred. Undtagen Mikkel. Han blev på scenen og trykkede den af med sin spade over scenelyden med Metallica soloer… en helt uvæntet og forrygende optræden som kom et skridt nærmere min musik.

Exit light, enter night…

Og det er naturligvis musikken der binder os sammen… helt konkret en meget nørdet interesse for bl. a. Brian Eno og hans univers. Endnu en af de cirkler der udsprang af vores tur i Yangon sammen med Århus Cirklen, Rust Cirklen, Medley Cirklen og alle de andre cirkler – jeg har endnu noteret mig 10 mindre cirkler fra koncerten (men de er alle for privste).

Man kunne så frygte at aftenens koncert markerede enden på min MLTR cirkel der startede på Tuborg, fortsatte på Medley og nu lever videre i Tings regi…

Men det tvivler jeg på. Der er nemlig slet ikke tale om en cirkel… efter aftenens koncert er der snarere tale om en spiral, eller fraktal eller… ?

Spørgsmålet er så lige: Hvad er det næste der sker…?

I don’t know?

I første omgang har jeg et dug frisk Brian Eno link der lige skal mailes

Love… og tak til band og crew for et par forrygende dage…

Jeg er blevet FAN!

/T

CODA

Uden et solidt crew – ingen god koncert:

Jeg fik aldrig et godt billede af Styver…

MLTR I Yangon (skriver lidt fra Bangkok senere)

SET LIST

1. Renovate my life

2. Sleeping child K

3. I carry on (its only love)

4. Love will never die

5. Its gonna make sense

6. Heaven is my alibi.

7. The Actor

8. Out of the blue (Jasha Solo)

9. I’m gonna be around

10. Animals

11. Love will still remain

12. Blue night… you are the one

13. You took my heart away

14. Anyway you want it…

15. Final destination

16. Standing still

17. Take me to your heart

18. Wild Women

19. 25 minutes

20. Some day (one take video)

    ENCORES

21. Paint my love

22. Scandinavia

23. That’s why you go away….

 

Lidt snap shots fra de seneste dages bryllupsforberedelser for Max & Sue i Thailand

 

Der er en masse familie og venner der gerne vill have vaeret her i Thailand til Max og Sue’s bryllup…

 

Vi er som bekendt konstant on the road i disse dage – derfor er det lidt svaert at slaebe gaver med. Derfor bruger vi i stedet vores tid og evner til at poste lidt highlights fra vores fantastiske dage saa alle jer der har lyst kan foelge med.

 

Vi har bevidst prioriteret aktualitet frem for form… saa baer over med stavefejl.

 

Kaerlighed

 

Thomas & Annette

Beatles vs Coltrane according to Steve Reich…

That’s exactly the same for me…

 

 

 

“…. He (Phil Lesh if The Greatful Dead) told me I had to hear Revolver by the Beatles. So I listened to it and I like it but I couldn’t name you a tune that’s on it. Sgt Pepper came out, and I heard A Day in the Life and I thought, wow, these guys are really remarkable, but it didn’t have any influence on me. They were really bright, intelligent musicians with a vast capability and enormous talent and a lot of charm. But Coltrane, I listened and said: ‘Wow, thank you very much, I’ve learned something.’ That never happened with rock and roll.”

—

The Beatles were nice dudes who wrote nice tunes… but meant nothing to me.

Coltrane changed my life…

/Thomas, Bangkok listening to Reich ReMixed

 

 

Read Alexis Petridis interview with Steve Reich in The Guardian 1st March, 2013

 

HVOR ER ZAPPA???

List of the 100 most influential albums, as listed on Influential Albums.

1. The Pretty Things – S.F. Sorrow
2. Ride – Nowhere
3. Wire – Chairs Missing
4. The Jesus And Mary Chain – Psychocandy
5. Jimi Hendrix – Axis: Bold As Love
6. New Order – Technique
7. Harry Nilsson – Nilsson Schmilsson
8. Mazzy Star – So Tonight That I Might See
9. Captain Beefheart – Trout Mask Replica
10. Elliott Smith – Roman Candle
11. Devo – Q: Are We Not Men? A: We Are Devo
12. Tim Buckley – Goodbye And Hello
13. Big Star – Third/Sister Lovers
14. Incredible String Band – The Hangman’s Beautiful Daughter
15. Public Enemy – It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back
16. Van Morrison Astral Weeks
17. Yes – Close To The Edge
18. Pink Floyd – The Piper At The Gates Of Dawn
19. T. Rex – Electric Warrior
20. Talking Heads – Remain In Light
21. Bloc Party – Silent Alarm
22. The Flying Burrito Brothers – The Gilded Palace Of Sin
23. The Fall – Perverted By Language
24. Blur – Parklife
25. The Stooges – Fun House
26. Love – Forever Changes
27. Cocteau Twins – Heaven Or Las Vegas
28. Magazine – Real Life
29. Slint – Spiderland
30. XTC – Drums And Wires
31. Donovan – A Gift From A Flower To A Garden
32. The The – Soul Mining
33. Nirvana – Nevermind
34. Dexy’s Midnight Runners – Searching For The Young Soul Rebels
35. Nick Drake – Five Leaves Left
36. Sonic Youth – Daydream Nation
37. Lou Reed – Transformer
38. The Stone Roses – The Stone Roses
39. AC/DC – Back In Black
40. Joy Division – Closer
41. Bert Jansch – Bert Jansch
42. The Go-Betweens – Before Hollywood
43. The Cure – Disintegration
44. Jeff Buckley – Grace
45. Pere Ubu – The Modern Dance
46. Bob Dylan – Blonde On Blonde
47. Belle And Sebastian – If You’re Feeling Sinister
48. The Beach Boys – Pet Sounds
49. The Breeders – Last Splash
50. Stevie Wonder – Innervisions
51. David Bowie – Hunky Dory
52. Ramones – Ramones
53. Oasis – (What’s The Story) Morning Glory
54. King Crimson – In The Court of The Crimson King
55. Johnny Cash – The Man Comes Around
56. Neil Young – After The Gold Rush
57. Sufjan Stevens – Illinoise
58. The Strokes – Is This It?
59. My Bloody Valentine – Loveless
60. Led Zeppelin – Led Zeppelin IV
61. Massive Attack – Blue Lines
62. Slowdive – Souvlaki
63. REM – Automatic For The People
64. Mercury Rev – Deserter’s Songs
65. Sex Pistols – Never Mind The Bollocks
66. Patti Smith – Horses
67. Gerry Rafferty – City To City
68. The Chameleons – Script of The Bridge
69. Brian Eno – Here Come The Warm Jets
70. Roy Harper – Stormcock
71. John Cale – Paris
72. The Velvet Underground – The Velvet Underground
73. Spritualized – Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space
74. The White Stripes – Elephant
75. Leonard Cohen – Songs of Leonard Cohen
76. Clap Your Hands Say Yeah – Clap Your Hands Say Yeah
77. Felt – The Strange Idols Pattern And Other Short Stories
78. The Clash – London Calling
79. Arcade Fire – Funeral
80. Marvin Gaye – What’s Going On?
81. John Martyn – Solid Air
82. The Delgados – Peloton
83. Bon Iver – For Emma, Forever Ago
84. Super Furry Animals – Radiator
85. Cream – Disraeli Gears
86. I Am Kloot – Gods And Monsters
87. Pixies – Doolittle
88. The Wedding Present – George Best
89. Dave Brubeck Quartet – Time Out
90. The Smiths – The Queen Is Dead
91. The Beatles – Revolver
92. The Kinks – Face To Face
93. Television – Marquee Moon
94. Can – Tago Mago
95. Radiohead – OK Computer
96. The Smashing Pumpkins – Mellon Collie And The Infinite Sadness
97. The Rolling Stones – Exile On Main Street
98. Joni Mitchell – Hejira
99. Kraftwerk – Computer World
100. Primal Scream – Screamadelica

Underlig liste

Er der penge i Blogging?

Det er vanskeligt at sige. Men laes lige:

• I onsdags postede jeg en historie om mit foraeldremoede med Salina og hendes mor Gita der arbejder for os (vi betaler Salinas skole),Et par timer efter kom der en bestilling ind paa to vaerelser i fire naetter – I KOMMENTAR FELTET? – Det behoever ikke noedvendigvis at have noget med hverken bloiggen eller historien at goere. Men det er da underlig at beskeden ikke er sendt via CONTACT… eller direkte par mail?
• I gaar formiddags fik vi denne mail der taler for sig selv:

  I love your website!! I’ve been in a panic for days looking for the ‘right’ place to stay in Kathmandu and it seems I found it. Your site has me completely calmed.
  

• Og i aftes ved 8-tiden hoerte der en taxa op foran doeren. I com directly from Varanasi. I need a room. Tings is the only hotel I know… kom det paa fransk/engelsk fra fyren foran mig.

  Herligt at hoere selvom det loed temmeligt usandsynligt. Det viser sig at han i al hast havde booket fly til Kathmandu fra Varanasi fordi han ville vaek. Inden han forlod sit hotel googlede han tre ord hvor efter computeren crashede… Han naaede lige at  se Tings Tea Lounge der toppede hans soegning…. resultatet af 4 aars bevidst og maalrette SEO arbejde.

Jeg ved godt at det ikke giver svar paa ovennaevente spoergsmaa – men indtil videre kan jeg ikke komme det naermere.

 

/T

Tings 2 år. Reflektioner #1 Business

Dette indlæg er forfattet uden tilsætningsstoffer af nogen art – dog en del musik.

50 Words for snow…. Kate Bush’s album fra sidste år (hun bliver bedre og bedre) samt Arovane’s Atol Scrap….

Er nu på 10. dag i vores udrensning. Tingstrup d’Toxed og på toppen.

De første to dage var ellers et helvede. Dels fordi vi har haft konstant hovedpine og dels fordi det rent madmæssigt har været lidt af en ørkenvandring..

Det går bedre nu – især fordi vi ikke har hovedpine – men også fordi vi er begyndt at spise andet end kogte grøntsager uden smag.

Vi spiser stadigvæk vegansk – men nu kan vi indtage friske salater, hummos, brød osv. Og jeg er så småt begyndt at krydre min mad.

Den største fysiske forskel – aka forbedring – er at jeg sover bedre. Ufatteligt hvad alle de giftstoffer man indtager i løbet af en dag gør ved ens fysisike tilstand. Efter bare 6 dage uden kaffe, te, øl, vin mm sover jeg som en baby.

Men guderne skal vide at det er kedeligt. Det kan godt være at man kan have det sjovt uden alkohol – men morskaben bliver altså derefter. Til gengæld for jeg set en masse film.

Højdepunktet siden sidste postering….

I fredags var det præcis 2 år siden vi havde vores første gæster på Tings.

Martin og Line rykkede ind i Tings der i bogstaveligste forstand var under construction. Jeg ved det fordi jeg i går gik tilbage og læste mine posteringer fra disse dage.

Dagen efter rykkede Nina ind… og hun er nu – om ikke inventar, så i hvert tilfælde en del af familien. Skal have spurgt hende hvor hun hørte om os…

Sjovt nok er Nina her i dag to år efter. Ikke som sig selv – rent fysisk. Men Morten (der har  på samvittigheden) rykkede ind sent fredag. Han er tilknytte Ninas projekt til aktivering af kvinderne her i Nepal. Er ikke helt klar over om det er det samme projekt, eller om der er tale om et nyt projekt med grise og geder. Det er i virkeligheden heller ikke interessant.

Det interessante er at han er her.

Mortens tilstedeværelse er et konkret bevis på, Tings har været med til at gøre en forskel.

Vores mål med at lave et sted hvor rejsende på tværs af grænser, sprog, alder, økonomi mm kan mødes og net worke har vist sig at være 100 % spot on.

Jeg husker tydeligt den uge for et år siden hvor Ninas mand Søren kom forbi mellem sine besøg i hhv Indien og Korea hvor Hummel har fabrikker. Hvor han løb ind i Walter.

Walter er pensioneret virksomhedskonsulent men sandsynligvis lige så aktiv, som da han var tilknyttet det etablerede arbejdsmarked. Han arbejder i dag for en Schweitsisk organisation der sender top konsulenter ud til virksomheder i den tredje verden – konsulenter som virksomhederne aldrig har råd til at hyre.

Der er tale om SME’er der har en eller anden form for økonomi – for virksomhederne skal betal for hans ophold. Og hvis det viser sig relevant med efterfølgende faser, så skal virksomhederne selv finansiere dem. Walter kan åbenbart gøre en forskel. For tre måneder siden kom han glædestrålende ind af døren – uden at hav meldt sin ankomst. Han arbejder nu for Merchantile der er Nepals 3. største virksomhedskonsortium med interesser inden for stort set alt der lugter af penge.

Og så var han på vej til at løse opgaver for Kiran Joshi’s Incessant Rain – en virksomhed han ikke kunne få armene ned af begejstring over…. præcist det Nepal har brug for forklarede han mens han beskrev virksomhedens strategiske overvejelser som Kiran havde beskrevet for ham. Jeg blev sgu lidt stolt da jeg fortalte Walter at de strategiske overvejelser faktisk var noget Annettet og jeg havde forfattet da vi tilbage i 2010 forsøgte at lave en JV mellem Incessant Rain og en dansk virksomhed. Et projekt vi var blevet involveret i på opfordring af den danske ambassade – et projekt som ambassaden fuckede op i en grad som er pinlig. Især når man hører om projektets potentiale genfortalt af selv samme Walter. Men det er en anden historie…

Walter er som bekendt på Tings samtidigt med Nina og Søren. Så vi introducerer dem naturligvis for hinanden…. herefter går det stærkt.

Inden Søren tager videre er der aftalt møder med Walters schweiziske foretningsven der måske kan hjælpe med Nina og Sørens projekt.

Da Nina komme seks måneder senere fortæller hun om hendes og Sørens tur til Mallorca hvor de mødtes med schweizeren for at diskutere deres projekter…. åbenbart lidt af en stor kanon – selv set med Hummel øjne.

For at gøre en lang historie kort.

Schweiz bliver nu involveret i projektet – helt hvordan ved jeg ikke. Men der er i hvert tilfælde penge til at ansætte Morten – som Nina og Søren mødte ved samme lejlighed.

Morten havde nogle uger forinden mødt Claus – Villa Vanvid – Jørgensen der fortalte ham at han var på vej til Kathmandu for at lave mad.

Vil du ikke med?… spørger Claus hvorefter Morten tager en spontan beslutning og flyver med til Nepal for et par dage senere at tale om økologisk mejeri og om hvordan grønne grise skal håndteres, et område Nina og Søren åbenbart har så lidt forstand på at Morten en af de efterfølgende dage tager med ud til et af deres projekter og vader rund i grisenes økologiske pis og lort. Lige som grisene selv.

Og det er vist ikke så godt at vade rundt i lort – økologisk eller ej… Thomas, du ville altså heller ikke have det godt hvis du gik rundt i dit eget lort…. som han sagde da han efterfølgende forklarede mig om hans field besøg.

Jeg forstod udemærket hvad han mente – og det gjorde Nina åbenbart også. For jeg har lige siddet og sludret med Morten. Og her fortalte han mig om hendes projekt, som han nu er fast tilknyttet. Og at det vist var et nyt projekt der var blevet muligt pga af. Det sidste jeg har hørt er at han nu skal tilknyttes et ambassade projekt med økologisk te mm i Illam. Det er han den helt rigtige til. Han er et tålmodigt menneske… god fyr.

Når man tænker hvor mange penge DANIDA har brugt på B2B projekter de seneste 10 år er jeg sgu en lille smule stolt over at Tings har været katalysator til et projet der kommer til at overleve alle DANIDAS…. Trust Me. Med de erhvervs folk og tanker bag og ikke mindst den stærke lokale forankring i Sangeetha kan det ikke gå galt.

Vores mission med at stimulere til networking har i øvrigt en helt anden vinkel…

I sidste weekend var der StartUp Kathmandu Camp med 125 unge håbefulde entreprenører der sad indespærret i en Camp i patan. Vores ven BJ er en af initiativtagerne – han invitered mig med i går. Så der var jeg sammen med cremen af den nepalesisk erhvervs elite for at coache de forskellige teams. Jeg ville ønske at jeg havde haft mere tid – men BJ havde ikke rigtigt briefet mig op… very Nepalese.

Jeg er imponeret over projektet – dels er det i sig selv en præstation at samle over 100 unge der hver har betalt 2,500 NRP for at få adgang. Men det der er endnu mere imponerende er listen over de virksomheder der har sponsoreret arrangementet. Google, Microsoft, Amazon, Dell for bare at nævne nogle af dem.

Det allermest opløftende er at der ikke er en eneste ambassade eller organisation involveret. Og det er åbenbart helt bevidst fra arrangørernes side… They are too slow, they know nothing, you can’t use them som en af BJ’s kolleger svarede da jeg spurgte ham hvorfor.

Hvis det er holdningen for de kommende nepalesiske ledere – så er der håb forude.

Forandringerne skal komme fas den kommercielle verden – Carlsberg er et nøgleeksempel. Og det nyopstartede CloudFactory tror jeg er det projekt der for alvor vil sætte Nepal på verdenskortet.

Begge er projekter der aldrig vil udspringe fra diplomatiet eller organisationerne.

 

Denne smøre blev længere end jeg havde regnet med

… hmmm. det må være musikken.

De næste reflektioner er så småt ved at bundfælde sig. De handler om kultur… Rygtet vil vide at Metalstein og Kæben er på vej…

 

Stay Tuned

Onsdag den 7. februar 2013, Lazimpat, Kathmandu, Nepal – MRGNGRD

Morgen Musik: 

Higher Intelligence Agency & Pete Namlook….  S.H.A.D.O 1 og S.H.A.D.O 2.

Hmm.

Har ikke skrevet på bloggen i et pat måneder. Det skyldes ikke at der ikke  er noget at skrive om. Jeg  leder bare efter en form. Og så skal jeg have defineret rammerne… men de må altså vente.

Samtidigt har mit sæson mismod ramt mig…  så jeg har besluttet mig for bare at gå i gang.

Ved ikke hvor jeg skal begynde. Det letteste er vel at rodde rundt i det lort der er omkring mig…

De sidste to dage har været temmeligt udflydende. Grå, grimme og triste. Nærmest en slags grød af negativitet, uheld og bad vibes….

Det statede mandag med vores samtale med Rajkumar… vi bad ham bruge søndagen og mandag morgen til at tænke over hvad det er han vil med sit liv. Den måde han forvalter den gave han har fået af folk omkring ham er ved at tage et turn for the worse… han er egoistisk, selvhævnde og fører sig frem over for alle gæster i en grad der er ulækker – prikken over det famøse ‘i’ fik vi da Dorjee fortalte Annette at han sover med vores kvindelige gæster.  Vi et ansvar for Tings – eller snarere det lille hold der nu har en velfungerende dagligdag og forhåbentligt tilegner sig et eller andet de kan tage med videre…. Den holdnig og attitude som har præget Rajkumar de seneste måneder er så langt fra det Annette og jeg står for og vil give videre at det er uforeneligt med Tings.

Så vi bad ham tænke over hvad det er han vil og komme tilbage. Hvis han vil fortsætte den livstil han lever med nu så er det udenfor Tings – dvs at han selv skal finde et job og selv betale for kost og logi mm. hvilkete r helt normalt.  Vi betaler naturligvis stadigvæk for hans college – vi tage ikke gidsler.

Hvis han omvendt finder ud af at han vil blive så bliver det under helt andre rammer som Annette, Dorjee og jeg sætter. Bl. a. at han skal opspare nogle af sine penge (med bonus og tips for han det dobbelte af jævnaldrende), han skal passe sit college og han skal fremfor alt skrue ned for egoet. Det skylder vi ham og ikke mindst Kiki – som i den grad holder af drengen (han er 22!)

Vores samtale tog vi kl 2:30 pm – efter college.

Det var en meget ydmyg og stille fyr der sagde undskyld og samtidigt spurgte om han ikke måtte få en chance mere. Med andre ord – han ville blive hvilket er den løsning der set i bagspejlet er den rigtige.  At fyre folk på stedet (som jeg ville have gjort) er for drastisk – det ville ødelægge den gode stemning på vores lille sted.

For at styrke Dorjees autoritet blev det hende der dikterede Rajkunars rammer. Og da de blev enige samlede vi hele holdet og gav dem en opstrammer. Vi fortalte dem hvordan man omgås gæsterne og ikke mindst om hvordan vi omgår hinanden.

Hvis man kunne høre sig selv var det sandsynlgvis en omgang hippi sludder om at tage sig af hinanden og sørge for at de omgivelser man lever under det meste af tiden fungerer og er hyggelige…

Men det er vigtigt at vi en enkelt gang i mellem markerer. Vores unge hold har ufatteligt meget frihed og ansvar, hvilket er helt uvant for unge nepalesere – så derfor er det godt med et lille spark. Samtidigt spreder sladder og rygter sig som en steppebrand. Så man kan  lige så få problemne ud i det fri så alle præcist ved hvad der foregår.

Det brugte vi så det meste af mandagen på. Det var ellers den dag vi havde planlagt til vores udrensning. Men der var sgu for meget dårlig energi til det. Og så pissede det iøvrigt ned hele dagen…

For det ikle skulle være løgn fik jeg en lille ‘tag den’ sidst på dagen.

Den kvinde der havde siddet i loungen det meste af dagen og kom forbi og lovpriste Tings, vores staff og vores mad.

Som altid spurgte jeg om hvem hun er, hvad hu laver osv.

Det viser sig at hun og hendes mand er hyret af den danske ambassade som konsulenter. De havde bedt om at bo hos Tings (som de har hørt en masse godt om). Men det kunne ikke lade sig gøre – ambassaden insisterede på at de skal bo på Shangri La…. ???

Nu er er vi så priviligerede at vi ikke har plads på hotellet. Men jeg blev sgu alligevel trist. Den måde de sviner med de danske skatteyderes penge på er uanstændig. Hos os sidder de nu og arbejder fordi internettet på Shangri La ikke fungerer – det koster iøvrigt 500 NRP i timem at bruge (5 US$) – hos os er det naturligvis gratis.

 

Vores udrensning tog vi så i går.

Det må efterhånden være 10. år vi skyller os igennem med lunken saltvand… efterfulgt af lune ris garneret med gee,

Selve udrensningen tager normalt et par timer – men seancen er så fysisk hård at man er fuldstændigt udmattet resten af dagen og allerhelst bare vil ligge og meditere.

Men for det første var der pisse koldt og gråt overalt. For det andet væltede problemerne ind som dels forhindrede os i at slappe af og endnu værre – ødelagde mit humør (som ellers var på vej op efter gårsdagens personale issues).

Min computer crashede fuldstændigt. Den gik helt i sort (sammen med mit humør) – og skulle derfor gennem den helt store rensning med efterfølgende opdatering af software mm. Heldigvis har jeg efterhånden fået sat det hele op med apps på Chrome så den var stort set up and running da jeg efter seks tiner kunne begynde at genkende skærmbillederne igen.

Parallelt med computerens crash finder jeg ud af at vores komfur – hele nerven i Tings – ikke fungerer. Der mangler en dippe-dut i ovnen. Så den kan kun varme hvis der er en person der står og holder knappen inde i hele bagetiden.  Vi laver al vores brød, pizzaer, kylling, pies, babana cake og en masse ander i den ovn???  Dvs at vi skal bruge en knap-person hele dagen – vanvittigt – og nepaleserne finder sig bare i at dippe-dutten kommer om en måned…. måske.

Og det var så på det tidspunkt vi fik dagens helt store gok.

Det MOU vi sendte til ejerne af det hus vi vil lease i Yangon kom retur med ændringer, der er så vandvittige at der måtte være tale om en joke. Vi besluttede os på stedet at trække os fra det hus og er nu tilbage ved begyndelsen. Så nu skal vi lede efet hus igen når vi tager til Yangon slut denne måned.

Synes godt nok livet er hårdt ved os.

Hvis man så for helvede bare kunne glæde sig over at Tings kører og folk er glade… at vores Art@Tings er et tilløbsstykke, vores første catering var en stor succes, at vi laver Bagels pa US niveau.

Hmm.

Nyt fremragende historisk projekt fra min gamle partner Troels Rasmussen

Ser det ikke forrygende ud? Og tjek saa lige hjemmesiden…

Jeg maa indroemme at jeg blev en smule stolt paa mine kaere venners – Troels og Nikolajs – vegne da nedennaevnte pressemeddelelse dumpede ind i min mailboks. Ikke alene markerer det enden paa et fantastisk stykke arbede de herrer har lagt for dagen siden de foerst stroetanker poppede op i de gamle Substanz dage. Det markerer ogsaa startskuddet paa en en ny boelge der vil oversvoemme Danmark de naeste aar….

Dette projekt kan ikke gaa galt… !

Poej – poej og spark roev!!!

 

— o 0 o —

 

P R E S S E M E D D E L E L S E

Med projektet Dansk Plakatkunst er en række glemte værker fra den danske plakatkunsts guldalder i årene 1900-1965 genfundet, restaureret og gjort tilgængelige for offentligheden. I første omgang specialtrykkes 80 enestående og unikke værker fra dansk plakatkunsts storhedstid i første halvdel af forrige århundrede. Der er tale om unikke motiver og stilrene design, der appellerer til det moderne menneske og boligindretning i det nye årtusinde.

Plakaterne er et vidnesbyrd om det 20. århundredes udvikling og er levende tidslommer fra vores fælles historie. Det ligger i plakatens ånd, at den er et spejlbillede af sin tid og motiverne er derfor også en guldgrube af sjove historier om tidens begivenheder, produkter og film. Plakaterne averterer teater-, kunst- og biludstillinger, lokker til besøg på badeanstalter og i biografer og annoncerer for øl, togrejser, kaffe, margarine og meget mere.

I anledning af ferniseringen for de første 80 plakatudgivelser inviteres til pressebriefing

Tirsdag den 30. oktober kl. 11.00

i festsalen på Designmuseum Danmark, Bredgade 68 i København.

 

Ved pressebriefingen vil de nye udgivelser blive introduceret af Lars Dybdahl, der er leder af museets plakatsamling og Per Arnoldi, international anerkendt plakatkunstner, fortæller om sin begejstring for plakaten og om plakaten som medie. Herudover vil Dansk Plakatkunst direktør Troels Rasmussen sammen med plakatsamler Nikolaj Pors afsløre de 80 plakater, hvoraf mange ikke har været offentligt tilgængelige i årtier.

Det vil efterfølgende være muligt at møde mag. art. Lars Dybdahl, Per Arnoldi, Troels Rasmussen samt plakatekspert Nikolaj Pors, der gennem de sidste 25 år utrætteligt har jagtet de bedste designs og motiver og dermed skabt grundlaget for Dansk Plakatkunsts udgivelser.

Der vil blive udleveret et pressekit indeholdende pressemeddelelse, billedmaterialer samt et eksemplar af en af de nytrykte designplakater efter eget valg.